Endoskopiafsnittet er en velfungerende og fantastisk arbejdsplads med en flok af 25 skønne og meget forskellige sygeplejersker, 6 dygtige sekretærer og 4 faste læger. I afsnittet arbejder vi tæt sammen på tværs af faggrupper og med fokus på kerneopgaven. Endoskopiafsnittet er kendt for et godt arbejdsmiljø og stærk faglighed.
Vi er nu på udkig efter en ny, frisk og positiv kollega til vores allerede fantastiske team.
Vi søger en sygeplejerske
I Endoskopiafsnittet, som er en del af kirurgisk afdeling, samarbejder vi i et nært og dynamisk miljø med både det kirurgiske og medicinsk gastroenterologiske speciale.
Endoskopiafsnittet har regionsfunktion i avanceret endoskopi, og der hjemtages og udvides løbende med flere avancerede endoskopiske procedurer. Vi arbejder med den gode sygepleje til såvel de basale, som de avancerede undersøgelser og behandlinger. Afdelingens funktionsområde er gastroskopi, koloskopi, anlæggelse af PEG-sonde, EMR, ESD, ballonenteroskopi, EUS, ERCP, stentanlæggelser m.m. Der kommer løbende nye undersøgelsestype til i takt med at behandlingsmulighederne forbedres.
På nuværende tidspunkt er 6 af vores sygeplejersker specialuddannet til at udføre koloskopier, og 4 sygeplejersker er uddannet til at give Propofol-sedation (NAPS).
De fleste af vores patienter er ambulante, derudover modtager vi indlagte patienter, primært fra kirurgisk og medicinsk afdeling.
Vi har 7 endoskopistuer, som bliver til 8 i løbet af 2026. Afsnittet har åbent i tidsrummet kl. 07.30-16.00 mandag, onsdag og fredag, og mellem 7.30-19.00 tirsdag og torsdag. Du skal forvente 1 vagt til 18.30 pr. uge. Dagligt er der en senvagt, hvor mødetiderne er forskudt ½ time i forhold til de øvrige. Senvagterne går på skift.
Som en del at Kirurgisk afdelingen indgår man i weekendvagt (dagvagt) i vores sengeafsnit KIR2, hvortil der selvfølgelig er introduktion. På nuværende tidspunkt drejer det sig om 5-6 weekender pr. år.
Stillingen er opslået som en fuldtidsstilling, men der er mulighed for et lavere timeantal.
Vi tilbyder
Har du uddybende spørgsmål, noget du vil høre nærmere om eller bare lyst til at se afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte mig eller kigge forbi på et uforpligtende besøg.
Kontakt blot oversygeplejerske Majken Winther (47323214)
Der vil være ansættelsessamtaler torsdag den 22. januar 2026
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her