Sjældent udbudt stilling som Co-teacher og støtte/AKT-timer på Magleblik Skole

fuldtid
Sjældent udbudt stilling som Co-teacher og støtte/AKT-timer på Magleblik Skole
  • Halsnæs kommune
  • Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk
Sjældent udbudt stilling som Co-teacher og støtte/AKT timer 

Vi søger en dynamisk og relations-stærk underviser, der ønsker at inspirere og motivere vores elever i deres læring. Hvis du brænder for at gøre en forskel og skabe et stærkt fællesskab, så læs videre!

Vi søger en engageret og inspirerende lærer til de store klasser i udskolingen (6.-9.). Hvis du brænder for co-teaching og inkluderende fællesskaber, kan vi helt sikkert bruge dig. 

Om os

Vi er en innovativ skole, der fokuserer på at skabe et aktivt og engagerende læringsmiljø. Vi værdsætter styrken i teamwork, lederskab og praktisk læring, og vi tror på, at undervisning skal være både udfordrende, sjov og i bevægelse.

På Magleblik Skole er vores børnesyn det bærende element. Vi ser børnene og deres behov. Vi arbejder ud fra, at børn kan være i problemer, men aldrig er et problem. 

Med afsæt i dette børnesyn arbejder vi fokuseret med læringsmiljøet i klasserne. Som lærer hos os, er det derfor vigtigt, at du er åben, reflekterende og villig til at se på egen praksis, herunder klasseledelse og læringsmiljø. 

På Magleblik Skole bliver du inviteret ind i arbejdet med skoles udvikling, ud fra et overordnet tema om, at alle lykkes. Vores elever lykkes ved, at vi insisterer på at udvikle personalets relationskompetence, herunder samarbejde, praksisudvikling, motivation, dannelse og organisatorisk struktur.

Dine opgaver
  • Inspirere: Skabe undervisningsforløb, der engagerer og motiverer eleverne.
  • Samarbejde: Arbejde tæt sammen med kolleger og elever for at udvikle nye, effektive læringsmetoder.
  • Mentorrolle: Være en rollemodel og støtte for eleverne både fagligt og personligt.
  • Elevinddragelse: Lytte til elevernes idéer og feedback for at forbedre undervisningen.
  • Praktisk erfaring: Anvende praktiske eksempler og hands-on aktiviteter i undervisningen for at gøre teorien levende og relevant for eleverne.
Dine kvalifikationer
  • Uddannet lærer med erfaring indenfor Co-teaching.
  • Erfaring eller interesse for at arbejde med elever med forskellige udfordringer.
  • Kan støtte elever i deres undervisningsmiljø. 
Vi forventer, at du
  • Har erfaring inden for at arbejde med bevægelse i undervisningen. 
  • Er nærværende og tillidsskabende og kan opbygge stærke relationer til eleverne.
  • Har fokus på læringsmiljø og trivsel.
  • Er fagligt engageret og ambitiøs.
  • Du trives i et samarbejdsmiljø og er klar til at tage ansvar.
  • Du værdsætter elevperspektivet og er villig til at tilpasse din undervisning baseret på deres feedback.
Hos os får du
  • Tæt teamsamarbejde
    • Fokus på elevtrivsel.
    • Fokus på medarbejdernes faglige og sociale trivsel.
    • Fokus på faglig deling.
    • Skønne kolleger, der er klar til at tage i mod dig.
    • Vi har nemt til grin.
    • Et rummeligt og velkommende lærerværelse.
       
  • Udviklingsmuligheder 
    • Et åbent og respektfuldt miljø, præget af engagement og udvikling.
    • Masser af inde- og udeplads til at lave lækker undervisning med bevægelse.
    • Mulighed for at indgå i HIB (Halsnæs i bevægelse) i skoleåret 26/27: - HIB i udskolingen er et projekt på tværs af 4.-6. samt 7.-8.  årgang. Projektet bygger på en vision om trivsel, bevægelse og interesser på tværs af årgange. Som lærer på HIB får du 2-3 lektioner om ugen, hvor du kan byde ind med det, du brænder for.
       
  • Et støttende miljø
    • Høje trivselsmålinger blandt eleverne.
    • Du vil få tildelt en mentor, som hjælper dig i starten med de praktiske ting. Herudover vil du og mentor holde møde 1 time om ugen. Mødet er en sparring til dig om det, der fylder i starten af ansættelsen.
    • Tæt samarbejde vedrørende undervisningsmiljø og struktur i undervisningen:
      • Vi har mulighed for ugentlig sparring med specialpædagogisk konsulent.
      • Vi har forebyggelseskonsulenter til rådighed.
      • Vi har mellemformskonsulenter til rådighed.
    • Et tæt samarbejde med ledelsen

Hvis du kan se dig selv hos os, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Skoleleder Wenche Fogsgaard tlf. 2164 3265.

Løn- og ansættelsesvilkår

Sker efter gældende overenskomst samt principperne om Ny løn.

Bemærk, at der inden ansættelse i Halsnæs Kommune indhentes børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist 

Fredag den 5. november, kl. 12.00.

Vi afholder løbende samtaler.  

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Log ind