Sjældent udbudt pædagogstilling i børnehave

fuldtid
Sjældent udbudt pædagogstilling i børnehave
  • Furesø Kommune
  • Ryetvej 157, 3500 Værløse

Vi tilbyder en sjældent udbudt stilling i børnehaven 

Vi søger 1 pædagog til fast stilling i børnehaven i Espebo Børnecenter fra 1. februar 2026 eller snarest derefter. Vi venter på dig. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer.

Nærvær og omsorg med barnet i centrum

I vores hus møder vi børnene individuelt ud fra deres behov med udgangspunkt i omsorgsgrebet. Relationen til børnene er vores særlige fokus. Omsorgsgrebet har været med til at sætte ord på vores daglige praksis. Vi har meget fokus på at støtte, vejlede og guide børnene for at give dem strategier til at indgå i fællesskaber. 

Synes du psykologiske vinkler ind i det pædagogiske arbejde er spændende? Så søg hos os. Med udgangspunkt i psykologiske og specialpædagogiske strategier kvalificerer vi hele tiden vores pædagogiske arbejde med børnene i tæt samarbejde med PPR.

Forberedelse, medbestemmelse og ledelse

Vi anerkender og prioriterer tid til det skriftlige pædagogiske arbejde, hver pædagog har 1 times tid til andet arbejde om ugen, samt mere i perioder, når det er nødvendigt.

Vi er et hus, hvor vi støtter og hjælper hinanden med opbakning fra lederen, der gerne giver en hånd med. Det kan være med en pædagogisk bagdør eller sparring. Der er ingen, der står alene. Vi er dygtige erfarne medarbejdere/kollegaer, og vi justerer praksis sammen løbende efter behov. Dette samarbejde og gode kendskab til hinanden hjælper til et godt arbejdsmiljø, som prioriteres højt i huset.

Som ansat i huset er man med til at tilrettelægge og prioritere, hvad dagens indhold skal rumme. Det kan være ture i naturen, kreative aktiviteter eller dans på legepladsen.

Vi har flere højt prioriteret traditioner i løbet af året til glæde for børn, forældre og personale, som Novemberfest, sommerhygge, Espebos fødselsdag m.fl.

Espebo Børnecenter er en aldersintegreret og selvejende institution, der ligger i Værløse, som er en del af Furesø kommune. Vi har en attraktiv beliggenhed, hvor vi omgiver os med natur og skov. Vi er normeret til 73 dejlige, aktive og nysgerrige børn fordelt på 2 vuggestuer og 2 børnehavestuer.

Ansøgningsfrist: kl. 10.00 den 6. januar 2026. Der holdes samtaler løbende. 

Kan du se dig selv som en del af Espebo Børnecenter, så kom på besøg eller send os en ansøgning. 

Du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Tine eller pædagog Bjanka på tlf: 72358260 eller mail tist@furesoe.dk

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen, samt straffe- og børne-attester.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.



Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg

I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.

Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog

Log ind