SISSEL EDELBO søger en stærk kommerciel Salgskoordinator med god digital forståelse og en kollega der er verdensmester i kunderelationer til at indgå i vores stærke og passioneret B2B salgsafdeling. Som vores nye Salgskoordinator vil du være medansvarlig for at sikre, at vi når vores budgetter og det forventes at du bidrager til vores fortsatte vækstambitioner ved at give vores kunder den ypperste service gennem stærke relationer og ansvarlig kundeservice.
Vi søger en kollega, der motiveres af at give vores B2B kunder en professionel oplevelse når de henvender sig med et spørgsmål eller en problemstilling eller når vi selv kontakter dem, typisk i forbindelse med ind salg af nye kollektioner. Den ideelle kandidat er positiv, serviceminded og løsningsorienteret. Det er et krav, at du har gode sprogkundskaber både på dansk og engelsk, på skrift og tale.
Dine primære arbejdsopgaver som Salgskoordinator vil være:
Daglig kundeservice gennem flere distributionskanaler med vores kunder i ind- og udland
Registrering og opfølgning på indkomne ordrer i vores salgssystemer
B2B reklamationshåndtering
Salgsopgaver herunder back-end-opgaver på vores digitale B2B-platform
Opsøgende salg - identificere og udvikle nye kunderelationer på nationale som internationale markeder
Koordinering af ordrebehandling i samarbejde med vores driftsafdeling
Bogføre indbetalinger fra B2B kunder samt andre administrative opgaver
Diverse ad hoc-opgaver
Om dig:
Du har minimum to-tre års erfaring fra lignende stilling – gerne fra mode- eller livsstilsbranchen
Du er resultatorienteret og ambitiøs med positiv tilgang til fælles mål
Serviceminded, tillidsvækkende og har stærk personlig gennemslagskraft
Du er i stand til selvstændigt at koordinere og eksekvere både mindre og større opgaver på tværs af afdelinger
Trives i -og er god til kundedialog - flydende engelsk og dansk skrift og tale
Team player
Søg stillingen
Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send din motiverede ansøgning og dit CV til job@sissel-edelbo.com.
For yderligere spørgsmål til stillingen kan Managing Director, Chris Elmengaard kontaktes på mail ce@sissel-edelbo.com.