Simone søger kvindelig fuldtidshjælper

fuldtid
Simone søger kvindelig fuldtidshjælper
  • BPA Support ApS
  • 3370 Melby

Er du min nye hjælper?

Så kan det være, at dette jobopslag lige er noget for dig:

Jeg står og mangler en hjælper – én, som sætter en ære i jobbet som handicaphjælper.

Opstart er hurtigst muligt, og der vil være oplæringsvagter.

Jeg søger en hjælper til 6 døgnvagter – vagterne er 24 timer og man møder fra kl. 7:00 til kl. 7:00.

Lidt om mig:

Jeg hedder Simone, er 35 år gammel og har CP (Cerebral parese).

Jeg bor i Halsnæs kommune, derfor er det en fordel, hvis du har bil.

Grundet min CP vil der være lidt udfordringer med min stemme, men har du mod på at lære min stemme at kende, er det ikke noget problem.

Der er nogle udfordringer, når man har CP, så derfor er det vigtigt, at du har en god situationsfornemmelse, er rolig, afventende og hviler i dig selv.

Jeg bor sammen med min dejlige servicehund, så du må ikke være bange eller have allergi overfor hunde.

Det er vigtigt, at du bliver venner med min bil, da vi skal køre til fysioterapeut, og vi skal kunne komme ud og opleve verden sammen – bl.a. tage i Zoo, på Dyrehavsbakken og til korsang i Klampenborg.

Jeg går til fysioterapi tre gange om ugen. Én af gangene foregår i vandet, og jeg forventer derfor, at du kan gå med i vandet (varmtvandsbassin).

Hvem er du:

Du er en dame/pige 35 år+

Har kørekort, er tryg ved at køre i bil især på motorvej og længere ture.

Du skal kunne arbejde alle ugens dage, ved højtider og mellem jul og nytår.

Du skal være omstillingsparat og rumme, når jeg har dårlige og gode dage.

Du skal kunne hjælpe mig med personlig pleje.

Du skal være hundrede procent ikkeryger.

Du skal være meget tålmodig og lyttende.

Du skal kunne tage ekstra vagter ved sygdom og ferie i teamet.

Sidst men ikke mindst, skal du virkelig have lyst til hjælperjobbet og overveje, om du kan arbejde 24 timer.

Lønvilkår: 156,92 kr. + tillæg.

Med venlig hilsen

Simone

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk

Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, samt CV og gerne et vellignende billede til simonenala@gmail.com

Om BPA Support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger. 

Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælperprofil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.

Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk

Log ind