Sikkerhedsrådgiver – sikkerhed ved transport af farligt affald

fuldtid
Sikkerhedsrådgiver – sikkerhed ved transport af farligt affald
  • ARC
  • Vindmøllevej 6, 2300 København
Er du god til at rådgive, kommunikere og promovere, og kan du se dig selv som en synlig talsmand for korrekt håndtering af farligt affald, så er det dig, vi søger som vores nye rådgiver i SMOKA.

SMOKA er en miljøvirksomhed som håndterer farligt affald på en kosteffektiv og bæredygtig måde. Miljø, arbejdsmiljø og kvalitet prioriteres højt hos os, og vi er ISO-certificerede inden for disse tre områder. Gennem de sidste 10 år har SMOKA vækstet, og denne udvikling forventes at fortsætte.

SMOKA stræber efter at være de bedste til det sværeste.

Korrekt og bæredygtig håndtering af farligt affald og totalløsninger er vigtigt for vores ejerkommuner, og som kommunernes modtagestation for farligt affald, er det nødvendigt at være på forkant med udviklingen. Derfor er vi i en situation, hvor vi skal styrke relationer til og samarbejde med andre modtagestationer i Danmark, brugere af SMOKA og samarbejdspartnere såsom Beredskab og Politi.

SMOKA er et samarbejde mellem ARC og Vestforbrænding. En del af de administrative opgaver bliver udført af ARC, ligesom alle medarbejdere er ansat i ARC med arbejdssted på SMOKA.

Dine opgaver
Dine væsentligste arbejdsopgaver bliver, hvis du ikke allerede har en sikkerhedsrådgiveruddannelse, at uddanne dig til ekspert i lovlig håndtering af farligt affald, herunder at tage uddannelsen som sikkerhedsrådgiver. Denne viden skal bruges proaktivt til at optimere partnerskabet mellem vores ejerkommuner og samarbejde med andre aktører inden for håndtering af farligt affald.

Du skal rådgive og undervise andre i korrekt håndtering af farligt affald og præsentere nye tiltag inden for SMOKA til forskellige interessenter.

Du vil indgå i et mindre team, som har til opgave at udvikle lovlige og bæredygtige løsninger og rådgivning inden for håndtering af farligt affald.

Din profil
Det forventes, at du kan bidrage med ideer til at udvikle korrekte og bæredygtige løsninger til håndtering af farligt affald inden for dit team og virksomheden generelt, og proaktivt rådgive viden til interessenter.

Du skal kunne repræsentere SMOKAs profil og færdigheder overfor forskellige aktører og interessenter. Du skal være dygtig til skriftlig og mundtlig formidling. Dit bidrag skal styrke SMOKAs profil over for brugere og interessenter.

Din formelle uddannelse er ikke så vigtig for os – vores nuværende sikkerhedsrådgivere har en meget blandet baggrund. Det vigtigste er, at du kan gå struktureret til de opgaver, du bliver stillet, så det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med projekter eller har erfaring med administrativ opgaveløsning. Du kommer til at undervise i korrekt håndtering af farligt affald, så erfaring med undervisning er en fordel, da du kommer til skulle formidle svært og tungt stof på en pædagogisk og let forståelig måde.

Vi tilbyder
Hos SMOKA får du spændende arbejdsopgaver som løbende udvikles til vores kunders behov i en travl og udviklende arbejdsdag.

Vi har frokostordning og gode løn og ansættelsesvilkår. Stillingen er på 37 timer om ugen. Aflønning sker efter gældende overenskomst.


Log ind