Sikkerheds- & krisekoordinator til Ejendomsstaben

fuldtid
Sikkerheds- & krisekoordinator til Ejendomsstaben
  • Silkeborg Kommune
  • Østergade 1, 8600 Silkeborg

Kan du motivere dine kollegaer til at arbejde systematisk med risikovurderinger og sikkerhed? Og trives du med at skubbe en udvikling ved at indarbejde nye procedurer og sikre en systematisk opfølgning, og har du et skarpt blik for hvilke tiltag der skal gøres for at håndtere kriser og uventede hændelser?

 

Så har du nu muligheden for at blive en del af et fagligt stærkt team af kollegaer, som arbejder med at udvikle driften af de kommunale bygninger. Du vil både arbejde med implementering af rutiner og procedurer til at forbedre og udvikle en sikkerhedskultur samt arbejde med at udvikle og forberede vores organisation på kriser og uventede hændelser.

 

Silkeborg Kommune Ejendomme
Ejendomsstaben varetager bl.a. udvikling, drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomsportefølje på ca. 650.000 m2 efter principperne i Facility Management.

Vi har det samlede ansvar for driften og udviklingen af de kommunale bygninger i Silkeborg Kommune. Herunder også ansvar for at minimere risici og højne sikkerheden for vores brugere og personale samt at sikre en grundig forberedelse så vores bygninger og personale er forberedte til krisesituationer og uventede hændelser.

Du bliver en del af teamet Driftsudvikling hvor vi arbejder med udviklingen af driften i de kommunale bygninger. Teamet består af mange forskellige fagligheder, men fælles er et ansvar for at sikre kvaliteten af den drift som vores brugere møder i vores bygninger

 

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udvikle og understøtte organisationens fokus på en sikkerhedskultur
  • Implementere og følge op på sikkerheds- og kontrolprocedurer
  • Udarbejde og opdatere beredskabs- og genopretningsplaner
  • Koordinere Ejendommes risikoarbejde og bidrage til risikoanalyser
  • Koordinere håndtering af uønskede hændelser og beredskabsøvelser
  • Sikre at organisationen har tilstrækkelige procedurer og processer på plads til hurtigt at genoptage kritiske funktioner i tilfælde af driftsforstyrrelser og -nedbrud
  • Registrere og dokumentere erfaringer fra hændelser samt opdatere planer og procedurer i overensstemmelse hermed
  • Udarbejde og implementere procedurer og standarder som bidrager til effektivitet og kvalitet

 

Efter kort tid i stillingen har du skabt dig et overblik over vores organisation og du er blevet bekendt med Ejendommes rolle og vores mål – samt ikke mindst vores brugeres og samarbejdspartneres forventninger til os. Du begynder at få et blik for hvordan vi kan udvikle og implementere krise- og beredskabsværktøjer ud fra et risiko- og trusselsbillede.

Efter længere tid i stillingen er du i gang med at opdatere beredskabsplaner og sikre at Ejendommes procedurer understøtter en fortsat drift ved uventede hændelser og forstyrrelser.
Du har fået et indgående kendskab til flere grene af vores organisation og er i gang med flere samarbejder med kollegaerne omkring udvikling og implementering af tiltag til at mindske risici og højne sikkerheden.

Du har ligeledes fået en dybere forståelse for de udfordringer og risici der ligger indenfor forskellige afdelingers anvendelse af de kommunale ejendomme.

 

Din arbejdstid fordeler sig mellem skrivebordet og ude i Silkeborg Kommunes mange bygninger.

Dine snitflader vil være mange og bl.a. omfatte de nærmeste kollegaer i teamet og de mange interne fagligheder i Ejendomme, men også dine kollegaer rundt i de kommunale bygninger.

Du vil ligeledes få mange snitflader ud af vores organisation, når du inddrager eksterne kompetencer og samarbejder omkring opgaver og projekter.

 

Baggrund og kvalifikationer
Du har måske en teknisk eller anden faglig baggrund som giver dig indsigt i bygningsdrift og Facility management.

Du har måske erfaringer fra en større og kompleks organisation og kendskab til én eller flere af følgende områder:

  • Struktureret krisestyring og hændelseshåndtering.
  • Beredskabsøvelser og evaluering
  • Risiko- og sårbarhedsanalyse
  • Struktureret arbejde med ledelsessystemer
  • Implementering af procedurer og nye metoder for at skabe en varig forandring
  • Strategisk rådgivning eller planlægning omkring tekniske systemer, der relaterer sig til bygningssikkerhed. F.eks. adgangskontrol, indbrudsalarmering, overvågning mv.

 

Vi tilbyder:

  • En plads på holdet blandt en af Danmarks førende kommuner indenfor ejendomsdrift.
  • En rummelig arbejdsplads med høje forventninger til kvaliteten i de ydelser vi leverer til vores samarbejdspartnere.
  • Gode kollegaer med et højt fagligt niveau – hvor de gode løsninger skabes i team-samarbejdet, og hvor den uformelle omgangstone er kendetegnende.
  • Faglig sparring og udvikling af dine kompetencer.
  • Mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag, som veksler mellem skrivebord og vores bygninger, og hvor plads til fritid og familie vægtes højt – og hvor fleksibilitet ift. hjemmearbejde er en selvfølge. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer, men andre forhold kan drøftes.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lars Thygesen på tlf. 2498 8669 på sms, hvorefter jeg ringer tilbage. 

Ansøgningsfrist onsdag den 17. december 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt på Silkeborg Rådhus onsdag den 7. januar 2026.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Log ind