Shift manager / Barista til travl kaffebar

fuldtid
Shift manager / Barista til travl kaffebar
  • Konsjös Ørestad Syd
  • Asger Jorns Allé 9A, 2300

Vil du være med til at drive en travl lokal kaffebar, hvor kvalitet, nærvær og effektivitet går hånd i hånd? Hos os møder du de rareste stamgæster og et trygt, humørfyldt team, der passer godt på hinanden.

Hos Konsjös leder vi efter en effektiv og ansvarlig holdspiller, der elsker at få ting gjort, kan tage styring i hverdagen og være med til at skabe struktur, overblik og god stemning – også når der er travlt. Du får energi af at tage ansvar, følge opgaver til dørs og støtte dine kolleger. Du trives i en travl hverdag, hvor du kan tænke et par skridt frem, skabe overblik og sikre, at tingene bliver gjort – ordentligt.

Du bliver en nøgleperson i den daglige drift af vores kaffebar i hjertet af Ørestad Syd. Du skal kunne tage fat, tage ansvar og have lyst til løbende at finpudse rutiner, arbejdsgange og dig selv – både fagligt og personligt. Kan du se dig i jobbet i en flerårig periode, ser vi dig vokse ind i en større lederrolle.

Dette er ikke et korttidsjob – vi søger en, der kan se sig selv blive og udvikle sig hos os i minimum 1 år.

Vi leder efter dig, som kan regnes med, når noget bare skal lykkes, og som får tilfredsstillelse af at se opgaver blive løst fra start til slut.

  • Har høj integritet, tager ansvar for det, du lover, og arbejder selvstændigt – samtidig med at du værdsætter et stærkt fællesskab.

  • Har erfaring fra café, kaffebar, bager, hotel eller lignende.

  • Mestrer nærværende service, smil og øjenkontakt – også når tempoet er højt.

  • Er energisk, lærevillig og har et naturligt drive. Du kan lide at blive dygtigere og måler gerne dagen i, hvad du konkret har nået.

  • Taler dansk (krav) og er et udpræget A-menneske, som spreder morgenglæde til vores kunder.

  • Hvis du har erfaring med SoMe og vil have det som ansvarsområde er det et plus, men ikke et krav.

 

Hvem er vi?

Konsjös er en værdidrevet virksomhed, hvor mottoet “Good for Everyone” er omdrejningspunktet for vores arbejde. Vi importerer selv vores kaffe, te og vin med fokus på en mere lige og ansvarlig forsyningskæde. En del af vores omsætning går til konkrete projekter – f.eks. vandbrønde i Zambia og køkkenhaver i Burundi til vores kaffebønder.

Vi ligger på det travleste hjørne i Ørestad Syd lige ved Vestamager Metro og har en solid kundebase af loyale stamkunder. Stemningen er uformel, men vi går op i at gøre tingene ordentligt. Arbejdsmiljøet er tempofyldt og præget af høj faglighed, samarbejde og godt humør.

 

Hvad får du hos os?

  • Et team, der løfter i flok og har fokus på både mennesker og opgaver.

  • Muligheden for at præge den daglige drift, udvikle arbejdsgange og være med til at sætte standarden for service og kvalitet.

  • En hverdag med tempo og gode kollegaer, og hvor det bliver værdsat, at du tager ansvar og følger opgaverne helt til dørs, uden at gå på kompromis med trivsel.

  • Gode kolleger, sociale arrangementer og en arbejdsplads, hvor vi både arbejder seriøst og griner meget.

Om jobbet:

  • Stillingen er minimum 33 timer om ugen. Der er fast weekendarbejde hver 3. weekend.

  • Lønramme mellem 135 og 150 kr. + tillæg for telefonvagt.

  • Arbejdstiden ligger i tidsrummet:

    • Hverdage: kl. 07.00–18.30

    • Weekender: kl. 07.15–16.30

  • Start: Vi har to stillinger ledige. En med start hurtigst muligt, og en med start midt feb/start marts.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV samlet i en PDF og gerne billede til:
job@konsjos.com
Skriv “barista” i emnefeltet.

OBS: Får du ikke svar inden 15. februar, er stillingen besat til anden side. Vi er en lille, travl virksomhed og har desværre ikke ressourcer til at svare alle ansøgere.

Log ind