SFO- og skolepædagog med struktur, relationer og hjerte for børn i udsatte positionerJeksendalskolen er et specialskoletilbud i Skanderborg Kommune i rivende pædagogisk udvikling. Vi søger en fagligt velfunderet og engageret pædagog til en fast stilling i skolens indskoling og SFO med opstart den 1. august 2025.
Tror du også på, at børn gør det godt, når de kan? Og har du lyst og evner til at hjælpe dem med at kunne? Så er du måske den kollega, vi håber på at finde.
Hvem er du?Du er en pædagog, der formår at skabe forudsigelige rammer og et trygt pædagogisk miljø for elever med ADHD, ASF og lignende vanskeligheder. Du ved, at tydelighed, struktur og relationer er grundlaget for trivsel og udvikling, og du kan omsætte det i praksis – både i undervisningstid og i SFO. Du brænder for fritids- og specialområdet og formår at skabe en tydelig og inspirerende ramme for skolens fritidstilbud.
Vi forestiller os, at du- Har erfaring med børn og unge i særlige positioner
- Er skarp til struktur og rammesætning og kan skabe en overskuelig og genkendelig hverdag
- Arbejder ud fra low arousal og med et ressourceorienteret børnesyn
- Kan stilladsere vores elevgruppes sociale og emotionelle udvikling og følge deres progression tæt
- Trives i et forpligtende teamsamarbejde og bidrager med faglig sparring
- Tør bruge fejl som læring og er nysgerrig på egen praksis
- Kan tage ansvar for relationer præget af psykologisk tryghed
- Har viden og engagement i dannelse og livsduelighed med blik for medborgerskab
- Har erfaring med børn og unge indenfor specialområdet
Vi tilbyder- En skole, hvor trivsel og læring for både elever og voksne er i fokus
- En hverdag med udfordringer, udvikling og mening hvor et roligt nervesystem er afgørende
- En skøn gruppe unge mennesker, som er i evig bevægelse og udvikling og har brug for voksne med relationskompetencer og evnen til at skabe genkendelighed.
- Engagerede, glade, omsorgsfulde og kompetente kolleger
- En ambitiøs skole i en spændende pædagogisk og didaktisk udvikling
- En spændende og udfordrende hverdag
Om JeksendalskolenVi har ca. 70 elever i alderen 6-16 år, hvoraf langt de fleste afslutter med FP9. Vores elever har sociale, emotionelle og kognitive vanskeligheder, og mange har diagnoser som ADHD og ASF. Vi tror på, at "børn gør det godt, når de kan". Derfor arbejder vi målrettet med at skabe et trygt fællesskab og skræddersyede læringsforløb, så hver enkelt elev får mulighed for at udvikle sig fagligt, personligt og socialt. Hos os går trivsel altid forud for læring.
Løn- og ansættelsesforholdLøn- og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes referencer samt børne- og straffeattest inden ansættelse.
Stillingen er på fuld tid.
Mere informationHar du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte
- Skoleleder Vibeke Bergmann, telefon 22 57 29 23,
- Pædagogisk leder Maja Lund, telefon 52 68 19 59 eller
- Trivselsvejleder Martin Bach Troelsen, telefon 51 18 29 74
FristSend din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest torsdag den 12. juni 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes senest i uge 26.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.