Dansk Plejeteknik søger endnu en servicetekniker til reparation og service af hjælpemidler hos danske hospitaler, plejecentre og institutioner.
Vi har travlt og søger derfor en ekstra tekniker til vores team i Teknisk Service. Dagligdagen består af planlagte serviceeftersyn og reparationer på hospitaler, plejecentre og institutioner. Du arbejder selvstændigt i marken, men er tæt koordineret med vores tekniske koordinatorer og erfarne teknikere.
Du vil udføre årlige serviceeftersyn og reparationer på bl.a. hospitalssenge, plejesenge, loftlifte, gulvlifte, lejer, kørestole og andet plejeteknisk udstyr. I forbindelse med opgaverne skal alt arbejde registreres digitalt via pc og app.
Dokumentation er en integreret del af arbejdet og et krav i forhold til vores kvalitetssikring og samarbejde med hospitaler, producenter og offentlige kunder. Du vil naturligvis blive oplært grundigt i både udstyr, procedurer og registrering.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
Årlige serviceeftersyn og reparationer af hjælpemidler og plejeteknisk udstyr på hospitaler, plejecentre, institutioner og hos private borgere
Registrering af tid, udført arbejde og anvendte reservedele i app og systemer
Hvem er du?
Du har hænderne rigtigt skruet på og en teknisk uddannelse eller baggrund – f.eks. som smed, tekniker, montør, installatør eller lignende. Du trives med selvstændigt arbejde, men har samtidig forståelse for, hvornår det er relevant at sparre med kolleger, eksempelvis hvis du møder et hjælpemiddel, du ikke tidligere har arbejdet med.
Kvalitet, korrekt håndtering og ansvarlighed er centrale elementer i vores arbejde, og du møder både kunder og samarbejdspartnere professionelt og ordentligt.
Du tager ansvar for egne opgaver, møder kunderne professionelt og bidrager positivt til samarbejdet – også når dagen er travl.
Vi forventer desuden, at du:
Har gode IT-kompetencer og er fortrolig med digital registrering
Trives med en hverdag med egen servicevogn, selvstændigt arbejde og tid på landevejen
Er teknisk dygtig og har en grundlæggende el-teknisk viden
Har en god grundform og trives med høj aktivitet og varierende opgaver
Er loyal, omhyggelig og venlig – også når opgaverne kræver lidt ekstra
Geografi
Opgaverne fordeler sig over større dele af Jylland samt hele Fyn. Derfor ser vi det som en klar fordel, hvis du har bopæl i eller omkring Trekantområdet (Kolding, Vejle, Fredericia eller nærliggende områder), da dette giver en mere hensigtsmæssig udkørsel og hverdag.
Vi tilbyder:
Attraktive ansættelsesvilkår med egen servicevogn, pension og sundhedssikring
En stærk virksomhedskultur med hjælpsomme og erfarne kolleger
En spændende virksomhed i vækst
Du bliver en del af en specialiseret serviceorganisation, der arbejder tæt sammen med hospitaler og den offentlige sektor
Stillingen er fuld tid og ønskes besat snarest muligt.
Lyder stillingen interessant, bedes du sende dit CV (max. 1 side) og ansøgning (max. 1 side) til job@danskplejeteknik.dk med emnet “Servicetekniker”.
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Driftsleder Casper Steenholdt på tlf. 53 37 88 59. Samtaler afholdes løbende.
Om Dansk Plejeteknik
Dansk Plejeteknik leverer produkter og serviceydelser til den danske hospitals- og plejesektor. Vi beskæftiger os med teknisk service, reparation og reservedele til hjælpemidler på plejehjem, hospitaler og hjælpemiddeldepoter. Dansk Plejeteknik er udnævnt som eliteleverandør til den offentlige sektor. Virksomheden har base i Høng på Sjælland, men vores kunder er placeret i hele landet.