Hospice Vangen søger en servicetekniker der er serviceminded og imødekommende, og en der både har lyst til at hjælpe vores patienter og pårørende med små tekniske ting, og som samtidig har lyst og evner til alle opgaver omkring vores bygning og udearealer. Vi søger en kollega der tilgår sit arbejde med ansvar og positiv indstilling.
Stillingen er med tiltrædelse den 1. december 2025, og timeantallet er mellem 30-37 timer alt efter hvad den rette kandidat kunne tænke sig.
Om Hospice VangenHospice Vangen, Center for Lindrende Behandling er en selvejende institution, som yder specialiseret palliativ pleje og behandling til uhelbredelige syge og døende mennesker i et tværfagligt miljø.
Vi arbejder ud fra Hospicefilosofiens værdier, hvor åbenhed, rummelighed og respekt for medmennesket er fundamentet. Opholdet for patienter, som kommer på Hospice kan både være til livets afslutning eller symptomlindrende behandling, hvor patienten udskrives til eget hjem efter et par ugers ophold.
Vi har 15 patientstuer og vores hospice er på 2.500 m2. Vores hospice er bygget i 2019, og alle installationer er samlet på loftet.
Vi har et godt arbejdsmiljø, som vi alle værner om og bidrager til. Det er vigtigt at du har lyst til at blive en del af en tværfaglig arbejdsplads, hvor du er den eneste der er ansat som servicetekniker.
Som servicetekniker har du eget kontor med kombineret værksted.
Om jobbet som serviceteknikerFunktionen som servicetekniker er bred, og består af mangeartede opgaver. Det er derfor vigtigt at du kan planlægge og prioritere din tid og arbejdsopgaver, også i uforudsete situationer. Det er ligeledes vigtigt at du har ”hænderne skruet godt på” både inde og ude, da det er en stor del af jobbet.
I funktionen som servicetekniker er følgende opgaver blandt andet en del af din portefølje:
- Ansvarlig for drift og vedligehold af bygningen
- Tilsyn af tekniske installationer
- Rekvirering og samarbejde med eksterne håndværkere
- Vedligeholdelse af grønne områder, herunder snerydning i vinterhalvåret
- Ilt bestilling
- Brandinstruktør for ansatte (uddannelse gives)
- Deltage i driftsmøder med hospicechefen
- Dect telefoni
- Overblik over forbrugsudgifter
- Reparation af hjælpemidler eller andet på patientstuerne
- Samarbejde med projektgruppe omkring etablering af VidensHus
- Affaldssortering og daglig oprydning
Kvalifikationer- Håndværksmæssig eller ejendomsserviceteknisk baggrund
- Du sætter en ære i god service og samarbejde
- Du er god til at arbejde med mennesker
- Du har flair for at få hus og have til at fremstå pænt og vedligeholdt
- God til IT og tekniske systemer
Har dette skabt interesse og har du behov for yderligere detaljer, er du meget velkommen til at kontakte vores afdelingssygeplejerske Pernille Laugesen eller hospicechef Betinna Rønnest på 96311100.
Samtidig kan yderligere oplysninger om Hospice Vangen findes på
www.hospice-aalborg.dk.
Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2025. Der afholdes ansættelsessamtaler den 27. oktober 2025
Ansøgningen og tilhørende CV sendes til Hospice Vangen på: info@hospice-aalborg.dk