Servicetekniker søges til Lely Center Tarm

fuldtid
Servicetekniker søges til Lely Center Tarm
  • JKS a/s, Skjern
  • Industriparken 16, 6880 Ringkøbing-Skjern
Så har du nu muligheden for at blive en del af et stærkt team hos Lely Center Tarm, hvor du får en hverdag fyldt med teknik, frihed og masser af spændende udfordringer.

Om jobbet

Som servicetekniker bliver du den, landmanden ringer til, når hans Lely-robotter – malkerobotter, fodermaskiner og spalteskrabere – skal serviceres, repareres eller optimeres.
Du får egen servicebil, en høj grad af frihed og en hverdag, hvor du er ude hos kunderne i Midt og Vestjylland, og hvor ikke to dage er ens.

Dine primære opgaver:

  • Service, fejlfinding og reparation af Lelys robotløsninger
  • Montage og optimering af anlæg
  • Tæt dialog med kunderne om drift og forebyggende vedligehold
Efter oplæring indgår du i vagtordning hver 5.–6. uge (aften/nat), men kun i selve vagtperioden – ingen ekstra timer oveni. Derudover weekendvagt ca. hver 5.–6. uge.

Om dig

Du har teknisk forståelse og en baggrund som fx elektriker, smed, industrimekaniker, automatiktekniker, landbrugsmekaniker eller noget helt andet der kan bruges i jobbet.
Har du erfaring fra eller interesse for landbruget, er det et stort plus – men vigtigst er, at du kan lide at skrue, fejlsøge og finde løsninger.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er selvstændig, struktureret og tager ansvar
  • Trives i perioder, hvor tempoet er højt
  • Møder kunderne med godt humør og en positiv tilgang
  • Har IT-kundskaber på brugerniveau
  • Har kørekort B – gerne BE
Derfor skal du vælge Lely Center Tarm

Hos Lely Center Tarm bliver du en del af en virksomhed, hvor kvalitet, innovation og ordentligt håndværk er i fokus.
Du får lov at arbejde med fremtidens landbrugsteknologi, hvor mekanik, elektronik og IT går hånd i hånd – og hvor du kan se direkte resultatet af dit arbejde ude hos landmanden.

Du bliver en del af et team, hvor man hjælper hinanden, griner sammen og går op i at levere en service, der gør en forskel.

Lely Center Tarm tilbyder

  • Et arbejdsmiljø ud over det sædvanlige med engagerede kolleger
  • Egen servicebil
  • En hverdag med stor frihed og selvstændighed
  • God oplæring og løbende uddannelse
  • Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt
  • En uformel arbejdsplads med stærkt sammenhold
  • Attraktiv lønpakke og fleksible arbejdstider
Vi glæder os til at høre fra dig

Lyder jobbet som noget for dig, eller vil du bare høre lidt mere?

Ring eller send en SMS direkte til Anette Aarup Skyttegaard på 61 63 07 00
(du behøver ikke sende ansøgning først – vi tager dialogen derfra).

JKS håndterer rekrutteringen på vegne af Lely Center Tarm, og samtaler afholdes løbende. Vi ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Om Lely Center Tarm:
Bliv en del af Lely Center Tarm – Fremtidens landbrug starter her Hos Lely Center Tarm arbejder vi med innovation og teknologi, der revolutionerer moderne landbrug. Vi er specialister i automatiserede løsninger med Lely robotmalkesystemer, foderrobotter og andre avancerede landbrugsmaskiner, der gør arbejdet smartere, mere effektivt og bæredygtigt for vores kunder. Fra basen i Tarm dækker Lely Center Tarm midten af Danmark – fra Vestjylland til Østjylland, Fyn, Sjælland og øerne. Vi beskæftiger omkring 40 dygtige og engagerede medarbejdere, der alle brænder for at hjælpe vores kunder bedst muligt.

Log ind