Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du være en del af et stærkt eftermarkedsteam, hvor du er kundens primære kontakt – og hvor kvalitet og service går hånd i hånd?
Som Servicerådgiver er du bindeleddet mellem kunden og mekanikeren på værkstedet – og din indsats er helt afgørende for, at kunden får en tryg og 5-stjernet oplevelse hos os.
Du skal rådgive kunderne om service, reparation og vedligeholdelse af deres bil, og sikre en gnidningsfri proces fra booking til bilen er klar igen. Det er vigtigt, at du arbejder struktureret og har lyst til at gøre en forskel – både for kunderne og for dine kolleger.
Hos os vil dine primære arbejdsopgaver være:
Booking og planlægning af kundens værkstedsbesøg
Behovsafdækning og udarbejdelse af tilbud
Kundemodtagelse, rådgivning og løbende kontakt med værkstedskunder
Fakturering, afregning af garantisager og håndtering af reklamationer
Vi ser gerne, at du kan sætte kryds ved følgende:
Uddannet servicerådgiver eller har erfaring fra en lignende stilling
Har styr på detaljerne og er vant til at arbejde struktureret og selvstændigt
Bevarer overblikket – også når der er mange kunder og opgaver i gang samtidig
Sætter en ære i at yde god kundeservice og er god til at kommunikere
Har flair for it-systemer og kan hurtigt sætte dig ind i nye arbejdsgange
Er fleksibel og samarbejdsorienteret – og møder dine kollegaer med godt humør
Hvad kan vi tilbyde?
Du får mulighed for at arbejde med nogle af markedets mest populære bilmærker og blive en del af en arbejdsplads, hvor vi prioriterer både faglighed og fællesskab højt. Du bliver en vigtig brik i vores eftermarkedsteam og får gode kolleger, der hjælper hinanden og brænder for det, de laver.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring og øvrige personalegoder – og investerer løbende i efteruddannelse, så du kan udvikle dig i takt med branchen.
Om os
LD Auto er beliggende på Uglevej 1 i Thisted og er autoriseret forhandler af Škoda, SEAT og Cupra. Virksomheden er certificeret efter fabrikkens kvalitetsstandarder, og vores kvalitet og kundeservice bliver løbende testet og udviklet for at sikre, at vi leverer en god oplevelse – hver gang.
LD Auto blev stiftet af Lars Dahl på Dragsbækvej 70 i Thisted i 1979. Herfra blev der drevet autoværksted og solgt brugte biler. I 1985 blev vi autoriseret forhandler og servicepartner for Škoda og har siden været Nordvestjyllands foretrukne Škoda-forhandler. Siden da er LD Auto også blevet autoriseret SEAT og Cupra-forhandler.
Ansøg nu
Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og CV til radah@skoda-thisted.dk – vi indkalder løbende til samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Servicechef Rasmus Dahl på 9617 2332.
Vi glæder os til at høre fra dig!