Personale-match søger på vegne af en teknisk serviceorganisation i Hvidovre en servicemontør til et længere vikariat med snarlig opstart. Du bliver en del af et team, der arbejder med drift, installation og vedligehold af forskellige pumpetyper og tekniske anlæg hos både industri- og forsyningskunder.
Som servicemontør får du en varieret hverdag, hvor du arbejder med pumper i brønde og kloakmiljøer, og derfor skal være helt tryg ved opgaver i dybder og andre udfordrende miljøer.
Du installerer, servicerer og reparerer pumper og relateret udstyr, udfører vedligeholdelse for at sikre optimal drift og foretager fejlfinding og diagnostik. Opgaverne spænder fra service på centrifugalpumper, sprinkler- og trykforøger anlæg til mekaniske montageopgaver og håndtering af udstyr.
Derudover vil du have kundekontakt, yde teknisk support og dokumentere dit arbejde i et IT-baseret service- og rapporteringssystem.
Om dig
Vi søger en teknisk stærk og serviceminded kollega, som:
Har erfaring med installation, service og reparation af tekniske produkter
Har en baggrund som fx mekaniker, elektromekaniker, automekaniker, smed eller anden relevant teknisk uddannelse
Er god til fejlfinding og kan arbejde selvstændigt
Trives med fysisk arbejde i forskellige miljøer
Taler, læser og skriver dansk
Har gyldigt B-kørekort
Kan dokumentere vaccination mod Polio, Hepatitis A/B samt stivkrampe
Virksomheden tilbyder
Et længere vikariat med hurtig opstart
Fleksible arbejdstider mellem kl. 06.00 – 16.00
Et team af dygtige og hjælpsomme kollegaer
Omklædnings- og badefaciliteter på lokationen i Hvidovre
Ansøgning
Har du en teknisk baggrund, hænderne skruet rigtigt på og lyst til en hverdag med varierede service- og installationsopgaver, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi afholder løbende interviews og kan besætte stillingen inden ansøgningsfristens udløb.
Personale-match varetager rekrutteringen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent May Cecilia Kapala på tlf. 42 53 18 28.
Er du allerede registreret hos Personale-match, kan du ringe til os på 70 70 18 28, så tilføjer vi dig til jobkode MCK1160