En fast fuldtidsstilling i Ambulatorium for endoskopi ved Regionshospital Nordjylland, Hjørring, er ledig til besættelse 1. juli 2025.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med daglig arbejdstid fra kl. 7.50 – 15.30.
Opgaverne i stillingen består af rengøring og genbehandling af fleksible endoskoper, som anvendes til kikkert-undersøgelser, samt tilhørende praktiske opgaver tilknyttet området som f.eks. kan være opfyldning af skabe, modtagelse af varer m.m.
Der er ansat 1 medhjælper i en tilsvarende stilling som denne. Derudover er der ansat 14 sygeplejersker i ambulatoriet, som assisterer og varetager de endoskopiske undersøgelser. I løbet af arbejdsdagen er der koordinering og nært samarbejde mellem medhjælperen og sygeplejerskerne.
Ambulatorium for endoskopi er beliggende i nær tilknytning til operationsafsnittene, en del af plejepersonalet fra operationsafsnittet har funktion begge steder.
Vi tilbyder:
- En personalegruppe med stor faglig ekspertise, engagement og ansvarsfølelse
- Et godt arbejdsmiljø med et velfungerende samarbejde
- En god introduktion og oplæring ved plejepersonalet i ambulatoriet
Du:
- Kan arbejde med rengøring i forskellige faser
- Har interesse for og/eller erfaring med håndtering af fleksible endoskoper i forhold til genbehandlingsprocessen og øvrige praktiske opgaver, der er knyttet til området
- Har overblik, et godt håndelag og er fysisk robust
- Trives med praktiske opgaver uden direkte patientkontakt
- Kan arbejde selvstændigt og være en del af et team
- Er en kollega, som er fleksibel og kan prioritere opgaverne
- Har en positiv og åben tilgang til samarbejdet
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger gives gerne ved henvendelse til ledende oversygeplejerske Morith Østerø Grøne. Tlf.: 91 17 14 19.
Ansøgningen skal være os i hænde med senest den 2. juni 2025.
Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 23.
Om Region NordjyllandVi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på
www.rn.dk.