Servicemedarbejdere søges til vores afdeling i Odense

fuldtid
Servicemedarbejdere søges til vores afdeling i Odense
  • Nordjysk Lift ApS
  • Frederikshavnsvej 315 9800 Hjørring

Har du hænderne rigtigt skruet på, teknisk snilde og sætter du en ære i at levere kvalitet hver gang, så er det måske dig vi mangler på holdet.

Jobbet

Din arbejdsdag vil foregå ude på pladsen samt afdelingens værksted og du skal primært klargøre og servicere hele vores maskinpark herunder småreparationer af små- og store entreprenørmaskiner. Derudover skal du sikre at pladsen fremstår indbydende og overholder gældende sikkerhedsregler samt levere og afhente materiel med firhjulstrækker i travle perioder. Derudover kan det også blive aktuelt at levere større materiel med lastbil.

Er du vores nye kollega?

Din uddannelsesbaggrund kan være mekaniker eller smed, men det er ikke afgørende, da du vil blive oplært i vores produkter og arbejdsgange, men det vil være en fordel at du har erfaring med klargøring og reparationer af entreprenørmaskiner. Derudover ser vi gerne, at du har kørekort til lastbil samt truckcertifikat og trailerkort, eller har mod på at erhverve det. Vi forventer at du kan arbejde selvstændigt, er serviceminded og har en positiv tilgang til tingene. Du bliver en del af et lille og godt team på 3 medarbejdere, som hverdag samarbejder for at levere den bedste service til vores kunder.  

Vi tilbyder

En spændende og alsidig hverdag i en familieejet virksomhed, hvor der ikke er
langt fra tanke til handling. Du kommer til en organisation med en arbejdsom, humoristisk og uformel, men respektfuld kultur samt et højt fagligt niveau.  Det er vigtigt for os, at nye medarbejdere kommer godt fra start og hurtigt bliver en del af holdet, derfor vil opstartsforløbet bære præg af oplæring, sparring og support fra erfarne kolleger. 

Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.

Har du lyst til at blive en del af holdet?

Synes du stillingen lyder interessant, så send en motiveret ansøgning samt CV hurtigst muligt på mail til job@nordjysklift.dk mærket med ”Servicemedarbejder Odense” i emnefelt.

Har du spørgsmål til stillingen inden, er du meget velkommen til at kontakte Martin Christensen på Tlf.: 30858525


Log ind