Servicemedarbejder søges
Vi søger en kollega til vores serviceteam.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med kollegerne fra teamet i en meget alsidig stilling, hvor du kommer rundt på alle skolens afdelinger.
Du kommer til at løse vigtige opgaver, for at skolen kan fungere, og du kommer tæt på både skolens ansatte og elever i dagligdagen. Du skal være fleksibel og løsningsorienteret omkring opgaveløsningen, og du skal være åben for at arbejde inden for mange forskellige håndværksmæssige fagområder.
Du får reference til servicelederen.
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid og opstart forventes 1/8-2025, men vi venter gerne på den rigtige.
Om stillingen
Du vil som servicemedarbejder blandt andet arbejde med følgende:
Om dig
Du er positiv, udadvendt, servicemindet, kvalitets- og ansvarsbevidst og kan lide at arbejde med mennesker og har en god situationsfornemmelse.
Du er en holdspiller, som er god til at samarbejde, prioritere og konstant tænke i løsninger.
Du må meget gerne være uddannet tømrer, alternativt smed/VVS, og have flair for at løse generelle håndværksmæssige opgaver. Du skal kunne arbejde selvstændigt med opgaverne, men du er samtidig fleksibel mht. at påtage dig nye opgaver. Du må også gerne have erfaring fra lign. stilling, men det er ikke noget krav.
Du bliver en del af et meget velfungerende team med gode kolleger. Der en uformel tone, hvor humor vægtes højt. Du får frihed under ansvar og en afvekslende hverdag, som sjældent ligner hinanden.
Om os
UCRS er den største uddannelsesinstitution i Ringkøbing-Skjern kommune med ca. 200 medarbejdere og ca. 1.400 årselever.
Vi er en dynamisk, alsidig, fagligt dygtig, veldrevet og udviklingsorienteret institution, som har tilknyttet skolehjem, og som udbyder mange studieretninger bl.a. EUD, HTX, HHX, EUX, 10. klasse foruden voksen- og efteruddannelse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkårene vil følge gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation.
Send din ansøgning
Er du frisk på et spændende og udfordrende job, så send en ansøgning og dit CV via vores hjemmeside: ledige stillinger | UCRS eller www.jobnet.dk.
Vi afholder samtaler løbende, og vi forbeholder os ret til at ansætte inden udløb af ansøgningsfristen som er den 9. juni 2025.
Såfremt du har spørgsmål omkring stillingen eller arbejdsopgaverne, er du velkommen til at kontakte serviceleder Sonni Larsen på mobil 2143 2812.
Ansøgningsfristen er mandag d. 9. juni 2025.