Kunne du tænke dig…?
Et vikariat til en deltidsstilling på 6 måneder - perioden 1.2.26-31.7.26.
Et job fyldt med service og kundekontakt fra du møder til du går hjem
Et job hvor du er i bevægelse og får frisk luft
En arbejdsplads med gode kollegaer og plads til forskellighed
Hvis svaret er ja, så læs mere her og søg jobbet som Servicemedarbejder.
Mød dine kommende kollegaer Vi ser frem til at byde dig velkommen til Stationsservice, hvor vi til sammen er 285 kollegaer, der hver især arbejder med at give de over 500.000 antal daglige kunder en god oplevelse på vores stationer rundt i landet.
Når du møder ind på Københavns hovedbanegård eller på de nærliggende stationer i regionen, bliver du taget imod af dine kommende 45 kollegaer, som giver dig en grundig introduktion til jobbet gennem sidemandsoplæring.
”Vi har det rigtig godt sammen i teamet. Vi går meget op i at støtte hinanden og have det sjovt sammen. Der er gode arbejdsvilkår i DSB, og vi får rigtig god oplæring.
Vi har mulighed for at tage kurser for at blive dygtigere og der er mulighed for at skifte job internt i DSB”
fortæller Britta, Servicemedarbejder.
Dine opgaver Du får en varieret hverdag, hvor du løser mange forskellige opgaver og sikrer, at stationerne er rene og pæne, og at kunderne får god service. Vi har derud over mange andre vigtige opgaver der skal løses, hvor b.la. handicapservice til tider kan fylde en del af arbejdsdagen.
En typisk arbejdsdag starter med, at du møder dine kollegaer, får en kop kaffe, mens I gennemgår dagens arbejdsopgaver ud fra afdelingens rengøringskoncept. Du går herefter i gang med at vaske gulv, da du får et spørgsmål fra en kunde.
Du hjælper kunden med at finde sit tog og bliver kvitteret med anerkendelse fra kunden. Du arbejder videre med dine øvrige arbejdsopgaver, hjælper en kollega og løbende evaluerer og korrigerer sammen med kollegaerne ift. hvordan den samlede opgaveløsning forløber.
Når arbejdsdagen er slut, har du hjulpet kunder, gjort toiletter, forhaller og venterum rene og fået flere kunder til at smile, fordi du har givet dem en god kundeoplevelse. Du får derfor en varieret hverdag, hvor du løser mange forskellige opgaver med fokus på at give kunderne god service og sikre, at stationerne er rene og pæne.
De vigtigste opgaver er
Rengøring
Kundeservice
Kvalitetskontrol af eget udført arbejde
Opfølgning på kvalitetsmålinger
Informationsdeling med kollegaer
Hvem er du? Jobbet indeholder mange forskellige opgaver og der vil være situationer, hvor du pludselig skal løse opgaver, der er vigtigere end dem, du er startet på. Derfor er det vigtigt, når planerne pludselig ændrer sig, at du kan lide at udføre nytilkomne opgaver sammen med andre eller alene, samt har et godt overblik.
Da en del af din arbejdsdag til tider kan gå med at hjælpe kunder, er det vigtigt at du er imødekommende og kan lide at tale med mennesker.
For at klare dig godt i jobbet er det vigtigt, at du
læser, taler og skriver dansk
kan anvende (office-pakken) og smartphone
fremstår præsentabel i tjenesten
er mødestabil
har erfaring/interesse for rengørings- og servicebranchen
Hvad tilbyder DSB? Vi tilbyder dig gode ansættelsesvilkår, og løn efter gældende overenskomst.
Derudover kan du se frem til
Gratis transport med DSB
Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
Pension og sundhedsforsikring
Læs mere her om vores personalegoder og om DSB som arbejdsplads
Dine arbejdstider Vi søger en deltidsmedarbejder med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 18,5 time og arbejde hver anden weekend. Du vil indgå som en del af vores aftenhold, hvor arbejdstiden er i tidsrummet fra klokken 14:00 – 22:00.
Søg nu - det tager kun 10 minutter Ansøgningsfristen er d. 23. januar 2026.
Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.
Du behøver ikke at lave et CV eller ansøgning. Du skal blot svare på en række spørgsmål. Du kan også uploade en kort video, hvor du fortæller om dig selv og din motivation for at søge.
Spørgsmål? Skriv til job@dsb.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!