Servicemedarbejder søges: flytning, drift og praktisk service

fuldtid
Servicemedarbejder søges: flytning, drift og praktisk service
  • Fødevarestyrelsen, Glostrup
  • Stationsparken 31, 2600 Glostrup
Vil du være med, når en ny styrelse finder sine fysiske rammer?

Som servicemedarbejder hos Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri får du en central rolle i en spændende overgangsperiode, hvor vi flytter fra København, etablerer nye arbejdspladser i Glostrup og åbner en ny lokation i Aalborg. Stillingen starter med en konkret og hands-on projektopgave og udvikler sig efterfølgende til en fast servicefunktion med stor variation og selvstændighed i opgaveløsningen.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er nyligt fusioneret og samler nu opgaver fra både Fødevarestyrelsen og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

I den forbindelse søger vi en servicemedarbejder, der i den første periode får en central rolle i forbindelse med flytning, fraflytning og etablering af nye arbejdspladser. Efter denne indledende fase vil stillingen overgå til en mere permanent service- og driftsfunktion.

Opgaver
… i den første periode (cirka syv – otte måneder)
I den indledende periode vil dine primære opgaver være knyttet til styrelsens flytte- og etableringsproces. Opgaverne omfatter bl.a.:
• Håndtering af nedpakning af eksisterende lejemål i København
• Opsætning og indretning af arbejdspladser i de nye lejemål i Aalborg
• Styring og konkret håndtering af oprydningsarbejde og afvikling i forbindelse med fraflytning af lejemål i København
Du vil få en vigtig praktisk rolle i at sikre, at flytteprocessen gennemføres struktureret og effektivt.

… og derefter:
Når flytte- og etableringsopgaven er afsluttet, vil stillingen overgå til en fast servicefunktion med følgende opgaver:
• Løse mindre håndværksmæssige opgaver på selvstændig vis og efter eget initiativ
• Føre tilsyn med og udføre serviceopgaver vedrørende tekniske installationer og kontormaskiner
• Kontakt og tilsyn med eksterne håndværkere
• Posthåndtering
• Foretage indkøb
• Løse praktiske problemer for medarbejdere i styrelsen
• Løse diverse administrative opgaver

Du får stor selvstændighed i tilrettelæggelsen af dine opgaver og en hverdag med varierede opgaver.

Stillingen er særligt velegnet til dig, der trives med praktiske opgaver, tager ansvar og har lyst til at være en del af en større forandring.

Om dig
Vi forventer, at du har en håndværksmæssig uddannelse eller alternativt har længerevarende erfaring med pasning af bygninger og dertil hørende services:

• Har erfaring fra lignende, praktisk arbejde
• Kan handle meget selvstændigt og velovervejet
• Er imødekommende og serviceminded
• Har lyst til og kan håndtere en afvekslende hverdag
• Er samarbejdsvillig, mødestabil og fleksibel
• Har kendskab til IT på brugerniveau
• Har kørekort.

Om os
Du vil blive en del af enheden Kunder og Forretningsservice i den sektion, som vi kalder Ejendomme. Sektionen varetager opgaver i forbindelse med bygninger, lejekontrakter, Facility Management, herunder intern service og praktisk hjælp til styrelsens øvrige medarbejdere med mange forskellige opgaver.

Sektionen har p.t. fem medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig og erfaringsmæssig baggrund fordelt på tre af styrelsens lokationer. Arbejdet i lokationen er præget af mange selvstændige arbejdsopgaver, samtidige med at sektionens medarbejdere ofte arbejder sammen to og to – og så er rigtigt mange kollegaer i den øvrige styrelse, som der i det daglige er kontakt til.

Fra den 1. oktober 2026 hjemtager styrelsen serviceområderne forplejning og intern service fra ISS, og derefter forventer vi at antallet af medarbejdere i sektionen øges med mere end 10 fordelt over hele landet.

Hvornår skal du starte?
Der er brug for dig snarest muligt og senest 1. maj 2026.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter relevant gældende overenskomst i staten. Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer ugentligt og med tjenestested i Glostrup.

Sådan ansøger du
Vi glæder os til at modtage din ansøgning sammen med CV, kopi af eksamensbevis og andre relevante bilag via vores online rekrutteringssystem senest den 27. februar 2026.

Send en kort ansøgning, hvor du fortæller:
• hvad der motiverer dig for stillingen som servicemedarbejder
• hvilken praktisk erfaring du har, som er relevant for opgaverne
• hvordan du arbejder selvstændigt og struktureret i din hverdag

Ansøgningen behøver ikke være lang. Det vigtigste er, at du giver et klart billede af, hvem du er, og hvordan du kan bidrage til opgaveløsningen.

Vil du vide mere
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kim Hastrup, telefon 7227 6726 (læg gerne besked hvis telefonen ikke besvares, om at du gerne vil ringes op om denne stilling).

Læs mere om Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på www.fvst.dk/job.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Log ind