Serviceleder med ansvar for rengøring på Flyvestation Aalborg ved Etablissement- og Terrænkommandoen Har du lederevner og er du interesseret i rengøring og planlægning og vil du sikre tilfredse brugere?
Vi søger en serviceleder til vores etablissementspartnerelement Flyvestation Aalborg, som vil være med til at levere professionel og engageret service.
Om os Vi har 28 etablissementspartnerelementer, som er fordelt på Forsvarsministeriets tjenestesteder. Vores opgave er, at forbedre den lokale tilstedeværelse samt kontakt og nærhed til brugerne. Vi har blandt andet selvstændigt ansvar for bygningsdrift og mindre vedligeholdelsesopgaver. Det er vores rolle, at støtte tjenestestedscheferne i forhold til etablissementsdrift og udvikling af tjenestestedet. Lokalt er vi tjenestestedets og brugernes primære indgangsvinkel til rekvirering af ydelser hos Etablissement- og Terrænkommandoen.
Om stillingen Som serviceleder er du, i samarbejde med dine nærmeste kollegaer, driftslederen for teknik, driftsleder for arealer og chef for partnerelementet, ansvarlig for den samlede planlægning, prioritering og iværksættelse af leverancer og opgaver relateret til den daglige etablissementsdrift samt arealer og rengøring.
Du leder dine 16 medarbejdere gennem synlig og nærværende ledelse. Du motiverer og inddrager dem, og du skaber gode arbejdsforhold og et rummeligt arbejdsmiljø.
Du er ansvarlig for, at det faglige og kvalitetsmæssige niveau i dine teams lever op til vores aftalte standarder. Du sikrer, at alle har en god forståelse for brugernes rengøringsbehov, og du sikrer, at:
- Sikre høj rengøringskvalitet gennem løbende rengøringsteknisk uddannelse, tilsyn og kvalitetskontrol (DS INSTA800).
- Være i tæt dialog med kunderne for at sikre deres tilfredshed og identificere deres behov i tide.
- Træne og vejlede rengøringsassistenter i rengøringsteknikker og procedurer.
- Håndtere den daglige personaleledelse, ansvarlig for afholdelse af diverse medarbejdersamtaler, udvikling, sygdom og evaluering.
- Lettere administrativt arbejde, herunder rapportering og godkendelse af timer, samt varebestilling.
- Tilsikre rette færdigheder hos egne medarbejdere.
- Opsætte løsning af diverse ekstraopgaver.
- Være sparringspartner for afdelingens øvrige ledere, lige som de er det for dig.
- Manuelt arbejde kan forekomme.
Du er en del af et team på 16 kolleger, hvor fællesskab og god service er i høj fokus.
Du har en 37 timers arbejdsuge mandag til fredag med arbejdstider som hovedsaligt er i dagtimerne.
Om dig Du har erfaring med drift og personaleledelse og drift af en rengøringsafdeling, samt er det en forudsætning, at du er i besiddelse af et højt servicegen, og samtidig er du en god menneskekender.
Derudover er har du:
- Dokumenteret ledelseserfaring inden for rengøringsfaget, minimum 3 år.
- God til at skabe et overblik over dine arbejdsopgaver og kan arbejde struktureret.
- God til at skabe relationer til kunder, kolleger og medarbejdere.
- Kvalitetsbevidst og kan arbejde selvstændigt.
- En person som kan begå dig blandt mange forskellige typer af mennesker.
- Åben for nye arbejdsmetoder, da vi arbejder i en driftsorienteret virksomhed.
Ansættelsesvilkår Afhængig af din baggrund vil du enten blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for ansatte i staten eller på individuel kontrakt. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Dertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Aalborg.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Anders Uhrenholt på telefon 4023 1204 eller chef for etablissementspartnerelement Flyvestation Aalborg, Mads Klug på telefon 2481 4436.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.
Ansøgningsfristen er den 31. juli 2025 og vi afholder ansættelsessamtaler i uge 33, ansættelse hurtigst muligt, dog senest pr. 1. oktober.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OmEtablissement- og Terrænkommandoen Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk