Vil du prøve kræfter med et job, hvor din indsats gør en forskel hver dag? Så har vi brug for dig!
Klinisk biokemisk afdeling er en afdeling, der varetager blodprøvetagning for hospitalets indlagte og ambulante patienter samt analysering af disse. Vi er en afdeling i forandring og udvikling med høj aktivitet og professionalisme. Vi har fokus på at inddrage alle relevante perspektiver i vores opgaveudførsel og udvikler og tilpasser den løbende ud fra den erfaring vi opnår og den feedback vi får fra patienter, kliniske afdelinger og ved sparring i personalegruppen. For at kunne imødekomme dette har vi brug for dig som service-assistent i vores afdeling. Stillingen er på 20-37 timer på hverdage, skriv gerne i din ansøgning hvad du kan byde ind med.
Dine primære arbejdsopgaver kan være:
Vi kan tilbyde dig kolleger med godt humør, positiv indstilling og gode samarbejdsevner med fokus på vores betroede opgave, hvilket vi også vil værdsætte hos dig.
Lidt om os
Afdelingen har både et afsnit i Køge, Nykøbing Falster og Roskilde - der er ca. 100 ansatte på hvert afsnit hvoraf den største gruppe er bioanalytikere. Afdelingen i Køge er lige flyttet ind i nye lokaler i laboratoriefløjen, hvor nye arbejdsgange er ved at implementeres. I løbet af de kommende år udvides hospitalet i Køge til det tredobbelte og forventes at være færdigbygget i 2027.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte en af overbioanalytikerne.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist d. 14. september 2025. Vi afholder samtaler løbende og du starter efter aftale
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her