Serviceassistent til NorSea Denmark

fuldtid
Serviceassistent til NorSea Denmark
  • NorSea Denmark A/S
  • Kanalen 1, 6700 Esbjerg

Er du vores nye serviceassistent i vores fantastiske team? Vi søger endnu en kundeorienteret teamplayer til rengøringsteamet i House Of Offshore Innovation

Søger du

Et job som Serviceassistent i et moderne miljø, hvor hverdagen er omskiftelig alt efter husets aktiviteter? Trives du godt med at arbejde i et team, hvor opgaverne aftales indbyrdes i det selvstyrende team? Bliver du motiveret af at servicere andre og ved at have direkte dialog med husets lejere i hverdagen? - så skynd dig at sende en ansøgning til os – vi er klar med oplæring når du er, og glæder os til at få dig som vores nye kollega.

Hvem er du?

  • Smilende og udadvendt

  • Serviceminded og hjælpsom

  • Teamplayer og omhyggelig

  • 18 år eller ældre

  • Dansksproget og engelsk som et plus

  • Erfaring med rengøring

  • Kørekort

Selve jobbet

Som Serviceassistent bliver du en del af vores dygtige Serviceteam på 4 medarbejdere i House of Offshore Innovations. Det primære jobindhold består af rengøringen af NorSea faciliteter på flere adresser i Esbjerg. Din arbejdsdag ligger i normal arbejdstid - da vi godt kan lide at møde vores kunder, også når vi arbejder - vi kalder det nærværende rengøring. Udover rengøring har teamet andre opgaver som mødeklargøring, hente/bringe mad, små indkøb o. lign.

Det er vigtigt at du trives godt med at arbejde i et selvstyrende team, hvor opgaverne løbende aftales og ændres, så hele teamet lykkedes.

Løn og ansættelsesvilkår efter Serviceoverenskomsten mellem DI og 3F.

Hvem er vi?

House of Offshore Innovation er et kontorfællesskab med både nationale og internationale virksomheder fra energiindustrien. Vi udlejer kontor- og mødelokaler og deler husets ressourcer og viden med hinanden.

NorSea Denmark er en del af NorSea Group, og er ejet af Wilhelmsen. Vi opererer Danmarks største offshore supply base. Gennem vores one-stop-shop koncept servicerer vi energisektoren med totale supply chain løsninger.

Vi er en virksomhed i vækst, der hele tiden forsøger at udvikle os gennem innovation. Vores vigtigste aktiv er vores medarbejdere, og vi har det som vores mission at være Best Place to Work. Vi bor i vores nyrenoverede domicil, House of Offshore Innovation i Esbjerg. Hér tilbyder vi vores medarbejdere attraktive vilkår, herunder; personalerestaurant, fitnesslokale, aktiv personaleforening m.m.

Ansøg

Send venligst din ansøgning via hjemmesiden.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Ruth Nissen, Technical Manager på telefon +45 21940806 eller mail på ruth.nissen@norseagroup.com 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Log ind