Serviceassistent med rengøringserfaring søges til kunde i Odense

deltid
Serviceassistent med rengøringserfaring søges til kunde i Odense
  • Compass Group Danmark A/S
  • Skibhusvej 52A, 5000 Odense C

Er du serviceminded, grundig og har erfaring med rengøring – og kan du lide at have mange forskellige opgaver i løbet af dagen?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye serviceassistent hos en af vores attraktive kunder i 5220 Odense SØ!

Om Compass Group
Hos Compass Group vægter vi vores medarbejdere højt. Vi tror på, at resultater og arbejdsglæde skabes gennem åbenhed, tillid og samarbejde. Vi tilbyder et trygt ansættelsesforhold, et godt arbejdsmiljø samt grundig oplæring og introduktion til Compass Group.

Din daglige arbejdsplads
Du bliver tilknyttet en produktionsvirksomhed i Odense, hvor du arbejder selvstændigt ude hos kunden. Virksomheden har ca. 100 medarbejdere, og de vægter både sikkerhed og hygiejne meget højt.

Dine arbejdsopgaver
Som serviceassistent får du en alsidig arbejdsdag med både rengøring og praktiske serviceopgaver. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Rengøring af toiletter, produktionsområder, omklædningsrum, gangarealer, køkken/kantine, kontorer og mødelokaler
  • Rengøring af kaffemaskiner samt opvask af service
  • Modtagelse og opfyldning af mælk, frugt og sodavand
  • Klargøring til driftsmøder
  • Egenkontrol

Hvem er du?
Du har erfaring med rengøringsopgaver, og derudover forestiller vi os, at du:

  • Er glad, smilende og serviceminded
  • Tager ejerskab og er ansvarsbevidst
  • Forstår og taler dansk

Du trives med at have faste rammer, men kan også tage initiativ, når noget skal løses.

Vi tilbyder

  • Et spændende og anderledes servicejob hos en attraktiv kunde
  • Gode arbejdstider: mandag til fredag kl. 05.30–12.30 inkl. 30 minutters selvbetalt pause
  • Mulighed for at arbejde selvstændigt og tage ansvar i hverdagen
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Sundhedsordning, medarbejderapp og medarbejderrabatter

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette kandidat.

Lyder det som noget for dig?
Så bliv en del af Compass Group – og vær med til at sikre en ren og velfungerende hverdag for vores kunde i Odense!

Send din ansøgning allerede i dag – vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind