Kunne du tænke dig at hjælpe med at servicere ved møder, sikre trimning af køkkener og hjælpe med mindre rengøringsopgaver? Så er det måske dig, vi søger. Kort om centret Center for Kræft og Sundhed København tilbyder individuelt tilrettelagte forløb til borgere, som er diagnosticeret med en kræftsygdom og er bosiddende i Københavns Kommune. Centrets medarbejdere består primært af sundheds- og socialfaglige medarbejdere, der tilbyder forskellige former for fysisk aktivitet, diætvejledning, patientundervisning samt individuelle vejledninger, instruktioner og socialrådgivning. Centrets administration varetager mange forskelligartede opgaver, som understøtter driftsmedarbejdernes arbejde samt centerledelsen. Centret huser også Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivning.
Dine arbejdsopgaver - Dagligt tørre borde af, fylde og tømme opvaskemaskiner, tømme skraldespande og rydde op i to køkkener
- Servicering (opdækning og afrydning) til møder, kurser, temadage m.v.
- Bestille frugt, mælk, kaffe og mad til kurser samt diverse produkter
- Tømme vasketøjskurve
- Fylde op med diverse varer og ordne køkkener, toiletter, depoter, kopirum
- Rengøring efter fast plan og ad hoc rengøring (daglig rengøring), fx rengøring af køleskabe, afkalkning af kaffemaskiner, vaske forklæder og sæbebehandle træborde
- Aflevere materiale på posthus/hospital
Om dig - Uddannet serviceassistent/rengøringsassistent
- Har erfaring med servicering og rengøringsopgaver
- Er kvalitetsbevidst
- Udviser ansvarlighed ved alle arbejdsopgaver
- Kan arbejde selvstændigt
- Fleksibel i forhold til samarbejde med kollegaer, udførelse af arbejdsopgaver og arbejdstider
- Serviceminded
- Let til smil, også når der er travlhed
- Kan anvende IT som en del af den daglige opgaveløsning ift. bestilling af varer
Vi tilbyder - Erfaring med servicering i en kommunal rehabiliteringsenhed
- Et job i unikke omgivelser
- Engagerede og hjælpsomme kollegaer
Løn og -ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Den ugentlige arbejdstid er 25 timer, som ligger kl. 9.00-14.00 mandag til torsdag og fredag kl. 8.00-13.00.
Mere information Hvis du vil vide mere om centret, kan du
læse om os på vores hjemmeside Center for Kræft og Sundhed l Københavns Kommune.
Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Friis-Hasche på 29 21 64 22 eller yx4t@kk.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.
Søg via linket senest tirsdag den 26. august 2025 Vi holder samtaler onsdag den 27. august 2025.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på
www.vores hverdag.kk.dk.