Har du hænderne skruet rigtigt på og er klar til at samarbejde om at give borgerne i Horsens Kommune den bedste service? Om vi varetager driftsopgaver indenfor parker - grønne områder – idrætsanlæg - vejarealer,
rykker ud til brand, leverer hjælpemidler til udsatte borgere, betjener genbrugspladserne, gør rent på institutioner, sejler færgen, der forbinder Endelave med fastlandet, kører visiteret buskørsel for børn og ældre, driftsunderstøtter de mange kultur- og eventstilbud eller holder hjemmeplejens biler kørende – så er det med det overordnede formål, at sikre gode og trygge rammer for borgerne i Horsens Kommune.
Service og Beredskab har adresse på Endelavevej 5, 8700 Horsens, og vi er en dynamisk driftsenhed i Horsens Kommune med samlet set 550 ansatte.
Du kan læse mere om vores opgaver og afdelinger her:
serviceogberedskab.horsens.dk Jobbet og arbejdsopgaverne:Trives du med at arbejde udendørs? Har du lyst til at prøve udfordringer i en spændende organisation, hvor det går stærkt? Er du kreativ og motiverende? Har du humoristisk sans og lyst til at arbejde sammen med gode kolleger?
Kan du svare ”ja” til ovenstående, er det måske lige dig, som vi mangler som brolægger eller anlægsstruktør i afdelingen Park, Vej og Anlæg, der er en del af Service og Beredskab.
Der er tale om en fuldtidsstilling - hele året.
Vi forventer, at du: - Er uddannet brolægger, struktør eller har erfaring som brolægger
- Kan arbejde både selvstændigt og i teams
- Vil deltage i vores vinterberedskab
- Er fleksibel og klar til at hjælpe indenfor andre arbejdsområder end brolægning, hvis der er behov for det
- Har kørekort i minimum kategori B, men gerne C
- Har IT-kendskab på brugerniveau
- Er i god fysisk form
- Er stabil og god til at samarbejde
- Har lyst og vilje til at oplære vores elever
Vi kan tilbyde:- Ansættelse i en spændende driftsenhed, der løser mange forskelligartede opgaver
- Fastansættelse efter en kort prøvetid
- Være en del af et dygtigt brolæggerteam, der løser mange forskelligartede opgaver, dog fortrinsvis fortovsrenoveringer og reparationer på kommunale arealer
- Gode kolleger og en organisation med en omsorgskultur med plads til forskelligheder
- Mulighed for kurser og videreuddannelse
- Fokus på Horsens Kommunes værdigrundlag (Helhed, Respekt, Kvalitet og Resultat)
Yderligere oplysninger: Hvis du har spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Henning Regnvald Hansen på mail
hreh@horsens.dk eller mobil 20307198.
Løn og pension:Vi kan tilbyde en attraktiv løn i henhold til gældende overenskomst og dine personlige kvalifikationer, samt en god pensionsordning.
Ansøgningsfrist: Sidste ansøgningsfrist
er søndag den 26. juni 2025. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.