deltid
Seniorforsker indenfor mikrobiomforskning
Afdeling for Sekventering & Bioinformatik søger en seniorforsker indenfor mikrobiomforskning.
Statens Serum Institut (SSI) søger en ambitiøs seniorforsker, der kan bidrage til vores forskningsindsats inden for mikrobiomeforskning og forståelse af smitsomme sygdomme. Som en del af vores forskerteam vil du få mulighed for at lede essentielle projekter og indgå i et tværfagligt miljø med fokus på forståelse af bakteriel kolonisering, dysbiose og sygdom.
Om Afdelingen for Sekventering & Bioinformatik
Afdelingen for Sekventering & Bioinformatik på SSI er en del af det nationale diagnostiske infektionsberedskab og varetager opgaver indenfor sekventering og bioinformatiske analyser af en lang række sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Afdelingen består af ca. 30 medarbejdere, hvori forskning er en helt essentiel komponent. Vi vil gerne styrke vores forskning og søger derfor en seniorforsker til projekter omkring bakterier, kolonisering og sygdom. I stillingen vil der være tæt samarbejde med de øvrige akademikere i afdelingen og bredere på SSI.
Om stillingen
Afdelingen for Sekventering & Bioinformatik har en stærk profil indenfor mikrobiomforskning med særlig fokus på hudens mikrobiom og stafylokok-infektioner, som vi ser frem til at du videreudvikler. Forskningsområderne omfatter blandt andet at undersøge betydningen af mikrobiomets sammensætning i fx atopisk eksem, kræft, og generelt i indlagte patienter.
Du er motiveret til selvstændig at initiere, lede, og udføre forskningsprojekter og at tage ansvar og ejerskab. Samtidig trives du med at arbejde i tæt samarbejde med kollegaerne i afdelingen og med eksterne samarbejdspartnere, samt tager ansvar med henblik på at rekrutere og vejlede PhD studerende. Det er forventelig at du som seniorforsker er initiativrig omkring projekter, og bidrager til metodeudvikling indenfor sekventeringsteknologier i samarbejde med afdelingens innovationsteam. Afdelingen har et stort ansvar i overvågning af smitsomme sygdomme med bidragelse af sekvensdata der understøtter institutionelle overvågningsopgaver, og jævnlige bidrag til overvågningsarbejdet kan være en del af arbejdsopgaverne.
Din uddannelse og erfaring
Du har en akademisk relevant uddannelse og en PhD indenfor mikrobiologi og/eller bioinformatik, samt forskererfaring på internationalt niveau med tilsvarende publikationer i international anerkendte tidsskrifter. Inden ansættelsen skal dine forskningsmæssige kvalifikationer bedømmes kvalificeret af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg.
Du behersker engelsk i tale og skrift.
Viden om og forståelse for next generation sekventeringsteknologier, såsom amplikon sekventering og metagenomics, er afgørende for stillingen. Du har ydermere en stærk profil i statistik og bioinformatik, og er især vant til at arbejde med komplekse datasæt i R, samt har erfaring med at håndtere sekvenseringsdata i et UNIX miljø. Erfaring med HPC og Computerome er en fordel.
Derudover er det vigtigt, at du har evner og viljen til at formidle forskningsresultater i tale og skrift, og at arbejde tæt sammen med kollegaer samt at lære fra hinanden og tilgængeliggøre kode og arbejdsredskaber for hinanden.
Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job, på et internationalt anerkendt institut, hvor faglig udvikling, sparring og oplæring prioriteres højt. Hverdagen er præget af udfordringer, spændende data og med et mål om at gøre en forskel – et opsæt hvor samarbejde med flere faggrupper er en nødvendighed. Vi er en familievenlig arbejdsplads normalt med en 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Derudover har vi bl.a. en aktiv idrætsforening med motionslokaler og en personaleforening. Vi er centralt beliggende i København med gode o"entlige transportmuligheder (bus og metro).
Om ansættelsen
Du bliver ansat som Seniorforsker efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Med henblik på bedømmelse af de forskningsmæssige kvalifikationer indsendes en publikationsliste og 3-5 videnskabelige arbejder. De forskningsmæssige kvalifikationer vil blive bedømt af et fagkyndigt udvalg nedsat i henhold til gældende stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner.
Stillingen er på 30 timer om ugen (deltid).
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Afdelingschef Marc Stegger på tlf. 3268 8141 eller skiv på mtg@ssi.dk.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.