Har du solid erfaring med personlige målinger af kemiske eksponeringer i arbejdsmiljøet og med karakterising af partikler og aerosoler ved elektronmikroskopi? Så har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) en spændende stilling som seniorforsker. Anvendelsesorienteret forskning i arbejdsrelateret eksponering for partikler og kemikalier Forskningsgruppen for Partikler, Kemi og Eksponeringsanalyse på NFA består af forskere på alle niveauer, som engagerer sig i arbejdet for et godt og sikkert kemisk arbejdsmiljø i Danmark. Gruppen er veletableret med gode laboratoriefaciliteter og state-of-the-art udstyr til feltmålinger og kemiske analyser. Gruppen er placeret i NFA’s forskningsområde for kemi og mikrobiologi, og i mange af projekterne vil der være tværfaglig deltagelse af områdets øvrige forskere, herunder fx toksikologer, mikrobiologer, kemikere og aerosolfysikere, men også fra forskere fra andre forskningsområder.
Du vil lede og deltage i nationale og internationale projekter om arbejdsrelateret kemisk eksponering. Der vil være fokus på at identificere og karakterisere potentielt farlige eksponeringer samt undersøge effekten af forskellige interventioner/foranstaltninger. Andre projekter omhandler udvikling og afprøvning af værktøjer og metoder med henblik på at fremme viden om kemisk eksponering og eksponeringsveje. Der lægges vægt på, at resultaterne publiceres i peer-reviewede tidsskrifter på højeste niveau, samtidig med at du har erfaring med at orientere og rådgive det politiske system, arbejdsmarkedets parter og andre vigtige interessenter om betydelige resultater.
Bliv vores nye kollega Ansøgende kandidater skal have en ph.d.-grad og yderligere forskningserfaring inden for kemisk arbejdsmiljø, miljøanalytisk kemi, folkesundhedsvidenskab, eller lignende, samt dokumenteret videnskabelig publikationserfaring. Dit CV skal indeholde en samlet liste over fondsbevillinger og publikationer. Sidstnævnte skal tydeligt afspejle, hvilke publikationer der er relevante i forhold til karakterisering, kvantificering, udredning af kemiske eksponeringer særligt med henblik på partikler. Da du vil blive ansvarlig for vores skanningselektronmikroskop (SEM), forventes du at have solidt kendskab med relevante prøveopsamlingsmetoder til partikel- og fiberanalyse, prøveforberedelse, billed- og kemisk analyse med energidispersiv røntgen spektroskopi analyse, data håndtering, samt data og billedbehandling. Det vil være en fordel, hvis du har evner indenfor programmering til datahåndtering og automatisering af metoden.
Vi forventer, at du:
- har indgående kendskab til både SEM og EDS, samt en bred vifte af aerosol måleinstrumenter heriblandt SMPS, ELPI, CPC, OPS, Nanoscan, FMPS, og lignende
- har programmeringserfaring (Python, R eller lign.) til håndtering, analyse, og visualisering af data fra elektronmikroskopi billeder, EDS spektra og maps, samt fra diverse aerosol instrumenter
- har erfaring med måling og beskrivelse af kilder, emissioner, samt eksponeringsforhold via luftmålinger og prøveopsamlinger fra feltmålinger og kontrollerede laboratorieforsøg
- har arbejdet med kortlægning af komplekse eksponeringer med emissioner fra flere kilder. Dette kunne være fra specifikke byggematerialer eller som helhed i arbejdspladsmålinger
- besidder gode kommunikationsevner i skrift og tale og har solid erfaring med videnskabelige publikationer.
- har engagement og erfaring med, at udvikle nye projektideer og forskningsansøgninger til en bred vifte af fonde
Vi søger en kollega, der også engagerer sig i gruppen på det sociale plan og bidrager til det gode samarbejde i gruppen, i området og på instituttet. Vi forestiller os, at du:
- trives både med selvstændigt såvel som tværfagligt samarbejde
- er interesseret i at uddanne teknikere, forskningskolleger og mulige ph.d.- og specialestuderende i brugen af instrumenter efter behov
- har kørekort og er villig til at følge og deltage i feltarbejde
- er motiveret af at forbedre det kemiske arbejdsmiljø og glædes af både personlige og teampræstationer
Løn- og ansættelsesvilkår tillingen er en fast seniorforskerstilling ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Vi vil gerne have, at du starter den 1. december 2025 eller snarest derefter.
Du bliver ansat som seniorforsker efter overenskomsten for akademikere i staten og cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner.
Dit daglige arbejdssted vil være Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø.
Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte forskningschef Nicklas Raun Jacobsen (
nrj@nfa.dk) eller professor Keld Alstrup Jensen (
kaj@nfa.dk).
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR partner Rikke Dahl Ledertoug i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5257.
Alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen. NFA forbeholder sig retten til at udvælge hvilke kandidater der sendes til seniorforskerbedømmelse. Et ekspertudvalg vil vurdere ansøgerne baseret på de kriterier, der er anført i opslaget. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vil efterfølgende tage stilling til, hvilken af de kvalificerede ansøgere med positiv bedømmelse, der vil være bedst egnet til stillingen.
Send din ansøgning elektronisk via linket nedenfor. Vi skal have din ansøgning, cv med en samlet liste over fondsbevillinger og publikationer og eksamenspapirer senest søndag den 9. november 2025
. Ansøgningen kan være på dansk eller engelsk.
Samtaler forventes ultimo november.