Vil du være med til at designe og udvikle netværk, der binder DSB’s digitale infrastruktur sammen? Forestil dig at arbejde med fremtidens netværksteknologier som Cisco SD-Access og ACI for at sikre stabile og innovative løsninger. Vi søger en erfaren netværksarkitekt, der vil bidrage til stabile og fremtidssikrede netværksløsninger, der understøtter en effektiv og moderne kollektiv transport.
Hos os får du mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi i et komplekst IT-landskab og sparre med dygtige kolleger og leverandører.
Velkommen til End User & Network Services Vi er et team på 18 IT-specialister og -arkitekter, som har systemansvaret for DSB’s netværk, End User Computing og driftsrelaterede IT-sikkerhedsopgaver. Vores arbejde spænder bredt fra at udvikle og implementere IT-løsninger, der binder organisationens teknologier sammen, til at sikre stabil drift og løbende optimering af infrastrukturen.
Vi arbejder med de nyeste teknologier, blandt andet inden for Cisco, Software-Defined Networking, Software-Defined Access og netværkssegmentering. Det giver dig mulighed for at fordybe dig i spændende og komplekse opgaver samtidig med, at du bidrager til udviklings- og opgraderingsprojekter, som er afgørende for vores forretning.
End User & Network Services er en del af IT-drift og infrastruktur, og vi har ansvaret for driften af alle IT-platforme, infrastrukturkomponenter og IT-support i DSB.
Sammen med resten af DSB IT – som tæller over 400 medarbejdere – arbejder vi for at skabe innovative IT-løsninger inden for bl.a. cybersikkerhed, systemudvikling, AI og meget mere.
”Det bedste ved jobbet er de opgaver, som rækker ud mod fremtiden: netværk, som skal opgraderes, løsninger, som skal udvikles, ny hardware og nye set up, som kan forbedre hverdagen for mig selv og for brugerne.”
Fortæller
Peter, som er Lead Network Architect
Din hverdag Du bliver en del af vores netværksteam, hvor vi arbejder med design, udvikling og implementering af netværksløsninger, der understøtter DSB’s IT-strategi og sikrer en stabil og sikker drift.
En typisk dag starter med, at du følger op på udestående mails og sager. Formiddagen kan byde på møder med projektledere og systemejere for at diskutere igangværende og kommende projekter. Efter frokost arbejder du måske på netværksdesign for nye lokationer, re-designer eksisterende installationer eller optimerer netværksstandarder sammen med leverandører.
En gang om ugen deltager du i netværksteamets møde, hvor vi taler om arkitekturdesign og tekniske løsninger. Vi mødes også ugentligt på tværs af afdelingerne End User & Network Services og Datacenter & Cloud Services for at sikre samarbejde og koordinering.
Dine primære opgaver bliver at - Udarbejde netværksarkitektur og design til forretningsprojekter og optimering af eksisterende infrastruktur.
- Definere retning, politikker og standarder for netværksdrift og sikre deres overholdelse.
- Overvåge og følge op på netværksleverandørers præstationer ift. servicemål og KPI’er.
- Rådgive om teknologier, der matcher forretningens krav og understøtter DSB’s IT-strategi.
Er du vores nye netværksarkitekt? Vi søger dig, der bliver motiveret af at formidle og rådgive om komplekse emner på en klar og forståelig måde over for samarbejdspartnere med varieret teknisk indsigt.
Du har en struktureret tilgang til opgaver, da rollen kræver koordinering med kolleger og leverandører i et sammensat IT-landskab.
Vi forestiller os, at du som netværksarkitekt har - medvirket ved implementering af større Cisco eller Juniper infrastrukturprojekter,
- måske arbejdet med netværkssegmentering som Secure Group Tag, VXLAN og profiling,
- og evt. kendskab til Azure IaaS netværk, Virtual WAN, routing og sikkerhed,
Du har desuden en videregående teknisk uddannelse – og gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt
Hvad tilbyder DSB?
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere om
personalegoder og DSB som arbejdsplads.
Søg nu Ansøgningsfristen er
d. 6. oktober 2025 Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.
Spørgsmål? Ring til Peter Jacobsen (Lead Network Architect) på 24 68 03 44 eller Henning Søby (afdelingsleder) på 24 68 60 00.
Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, logisk test og muligvis case. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.
#LI-BS1
#LI-Hybrid