Senior Frontend Developer

fuldtid
Senior Frontend Developer
  • Inspectly ApS
Byg fremtidens platform til byggeriet Er du en erfaren frontend-udvikler, der elsker at bygge stærke løsninger – og som samtidig har lyst til at tage ansvar og være med til at sætte retningen teknisk?  Om jobbet

Hos Inspectly søger vi en Senior Frontend Developer, der vil tage det faglige ansvar for vores frontend-webudvikling. Du bliver teknisk go-to person i teamet, uden at have personaleansvar – og du vil derfor være en aktiv del af udviklingen, arkitekturen og beslutningerne, der former vores produkt. 

Vores frontend er bygget i VueJS med backend i .NET MVC. Vi arbejder komponentdrevet med Storybook og prioriterer kvalitet gennem Playwright-testautomation. Du bliver en nøglespiller i et team med både junior- og mid-level udviklere, hvor sparring og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. 

Vi ser desuden mange muligheder i arbejdet med AI og det forventes at du holder dig opdateret indenfor teknologien og evner at bruge den i hverdagen. 

For at være en succes i en Senior stilling i Inspectly, er det et krav at du er i stand til ikke blot at lære produktet at kende, men også forstå kunden og deres pains / gains. Det er vores overbevisning at det kun er sådan du vil være i stand til at træffe de rigtige beslutninger ift. hvordan teknikken skal bygges. Dine evner til at lære fra dig og agere mentor og faglig sparringspartner skal lægge dig naturligt og være en ting du prioriterer i dagligdagen. 

Ansvarsområder

Som Senior Frontend Developer bliver du en hjørnesten i vores web-team hvor du kan forvente at få ansvaret for at løse mange forskelligartede udviklingsopgaver – både selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kollegaer. 
Vi forestiller os desuden, at du: 

  • kan tage fuldt ejerskab på projekter og sikre, at de bliver fulgt til dørs – både teknisk og i samarbejde med andre i teamet

  • er vant til at arbejde med estimering og rapportering på løbende progress 

  • arbejder struktureret med test og kvalitet – og kan opsætte og vedligeholde automatiserede tests i vores Playwright-miljø 

  • deler ud af din erfaring og støtter op om udviklingen af vores juniorer og praktikanter gennem sparring og feedback 

  • er i stand til at lede tekniske diskussioner og er beslutningsdygtig for at sikre fremdrift 

  • tager ansvar for både arkitekturen og det komponentbaserede design system i teamet 

Din profil

Du er drevet af faglighed, kvalitet og samarbejde – og du trives bedst, når du er omgivet af dygtige mennesker, der løfter hinanden. Du har ikke brug for at få alting serveret, men tager selv initiativ, stiller spørgsmål og søger viden, når der er noget, du mangler for at komme videre. 

Du har en naturlig respekt for dine kolleger og bidrager til et miljø, hvor vi kan give og modtage feedback, være ærlige om fejl og lære af hinanden. Du ved, at storhed ikke ligger i at gøre alting perfekt – men i at skabe momentum, tage ansvar og lære gennem handling. Du står med andre ord op om morgenen for at gøre tingene lidt bedre og lidt smartere end i går. 

Vi tilbyder

Hos Inspectly bliver du en del af en softwarevirksomhed i vækst, hvor vi kombinerer moderne teknologi med dyb brancheforståelse. Vi bygger ikke løsninger for teknologiens skyld – vi bygger værktøjer, der gør en konkret forskel for tusindvis af håndværkere og byggeledere I såvel Danmark som internationalt.

Et miljø med både ansvar og udvikling

Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når dygtige mennesker får frihed til at tage ansvar. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt, tage ejerskab og præge dine opgaver – men altid med et team i ryggen. Vi forventer, at du er nysgerrig og vil udvikle dig – til gengæld får du den nødvendige sparring og støtte til at lykkes.

Et stærkt fællesskab og en lærende kultur

Vi dyrker samarbejde på tværs af fagligheder – mellem udvikling, produkt, customer success og forretningen generelt. Derfor har vi også fokus på viden, feedback og løbende forbedring. Det sociale spiller en stor rolle hos os, og vi gør os umage for at skabe en kultur, hvor der er kort vej fra idé til handling – og altid plads til et spil bordfodbold eller en fredagsøl.

Fremtidens teknologier – i dag

Vi arbejder aktivt med AI og automatisering – både i vores produkt og i vores interne arbejdsgange. Du skal ikke kende det hele på forhånd, men du skal være klar på at lære, udvikle dig og eksperimentere sammen med os. Det er en del af vores kultur at turde fejle og lære hurtigt.

Praktisk

Vi holder til i Lystrup nord for Aarhus i moderne lokaler med god kaffe, fleksible mødetider og plads til både walk-and-talks og fordybelse. Du vil blive en del af et team, der brænder for at bygge noget, der ikke bare virker – men som folk faktisk glæder sig til at bruge.

Log ind