Danmark søger i samarbejde med FN en senior Development Officer til UNHCR i Dhaka, Bangladesh Har du interesse i internationale stillinger, og søger du nye udfordringer uden for Danmark, så har Danmark i samarbejde med UNHCR en spændende stilling som Senior Development Officer til United Nations High Commissioner for Refugees, der er FN's Flygtningehøjkommissariat kontor i Bangladesh. En stilling i FN-systemet giver en god indsigt i FN, og kan bidrage til en karriere ved en international organisation eller lignende organisation.
Brænder du for at arbejde i FN-systemet og kunne du tænke dig at bidrage til at vejlede, støtte og udvikle UNHCRs engagement i Bangladesh, hvor det forventes at du vil opbygge effektive netværk og relationer med samarbejdspartnere? Udenrigsministeriet tilbyder i samarbejde med FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) en spændende stilling som Senior Development Officer i kontoret i Dhaka, Bangladesh med fokus på den humanitære situation. En af de vigtigste udfordringer er at tilpasse rammerne og koncepterne i den globale flygtningeaftale i en følsom kontekst, hvor regeringen opretholder en streng sondring mellem bæredygtig udvikling for sine statsborgere og den humanitære indsats for Rohingya-flygtningene.
Som Senior Development Officer vil du blive en integreret del af UNHCRs kontor i Bangladesh, hvor du skal kunne bidrage med professionel erfaring med at arbejde inden for udviklingsrammer og med relevante aktører. Herunder vil du også skulle have kendskab til multilaterale udviklingsbanksystemer samt humanitære operationer i overgangssituationer.
Dine opgaver vil blandt andet inkludere: - Rådgive operationen om praktisk forskning og analyse for at fortolke langsigtede politiske, økonomiske og sociale tendenser, der vil forbedre mulighederne for løsninger, modstandsdygtighed og inklusion for befolkningsgrupper, der er af interesse for UNHCR, samt mere bæredygtige tilgange til flygtningebeskyttelse.
- Støtte operationen i planlægningen af modstandsdygtighed og inklusion med en klar fælles vision for langsigtede beskyttelses- og løsningsresultater.
- Støtte udviklingen af omfattende flerårige beskyttelses- og løsningsplaner/strategier.
- Støtte og rådgive operationen i at identificere, strategisk formulere og kapitalisere udviklings- og modstandsdygtighedsmuligheder, herunder gennem regeringsløfter og/eller løfter givet af bilaterale eller multilaterale udviklings- og/eller fredsopbyggende partnere.
- Yde teknisk ledelse og støtte til opbygning af relationer.
- Udvikle partnerskaber og netværk med aktører inden for udviklingssamarbejde.
- Fremme koordinering og samarbejde samt deling af viden og erfaringer mellem UNHCR og udviklingsaktører og på tværs af UNHCR's operationer globalt.
Kvalifikationer: - Minimum 9 års relevant erfaring med bachelorgrad; eller 8 års relevant erfaring med kandidatgrad; eller 7 års relevant erfaring med doktorgrad.
- 6 års direkte erhvervserfaring i en stor international udviklingsinstitution i en relevant stilling, heraf mindst to (2) år med feltoperationer. Fortrinsvis med kendskab til eller erfaring med lokal eller områdebaseret økonomisk udvikling, direkte engagement i en teknisk sektor såsom uddannelse, WASH, social beskyttelse, sundhed eller energi.
- Praktisk erfaring med og forståelse af de forskellige aspekter af økonomisk vækst, styring, skrøbelighed og konflikt.
- kspertise relateret til styring af specifikke multilaterale udviklingsbanker eller bilaterale udviklingsaktører.
Herudover vil det være en fordel at have erfaring med områderne:
- tvangsfordrivelse - erfaring med primær dataindsamling, kvantitative forskningsmetoder og resultatorienteret ledelse.
- Fremragende konceptuelle, analytiske, research- og udarbejdelsesevner. Senior Development Officer skal være i stand til strategisk tænkning og planlægning samt arbejde selvstændigt.
- Påviseligt højt niveau af politisk og institutionel bevidsthed, sammen med diplomatiske og interpersonelle færdigheder, der er nødvendige for at navigere i et meget følsomt politisk, diplomatisk og tværfagligt miljø.
- Fremragende skriftlige og mundtlige kommunikationsevner og evne til at tilpasse kommunikationsstil til en bred vifte af målgrupper.
Bemærk at der i stillingen forventes rejser til både Cox's Bazar og Bhasan Char.
Har stillingen vakt din interesse kan du læse mere om stillingen
her.
Din ansættelse finansieres af Udenrigsministeriet, men FN er din arbejdsgiver, og du vil derfor ikke være udsendt af Danmark (statsudsendt) under din ansættelse. Du ansættes og udsendes på FNs ansættelsesvilkår og aflønnes under ansættelsen i henhold til FNs lønsystem. Ansættelsesperioden er 1 år med mulighed for forlængelse i op til 3 år - og stillingen giver dig mulighed for at arbejde i et engageret internationalt miljø.
Ansættelsessted Dhaka, Bangladesh
Forventet tiltrædelse Snarest muligt
Ansøgning Lyder stillingen interessant og mener du, at du opfylder de faglige kvalifikationer og har den nødvendige erfaring beskrevet i organisationens stillingsbeskrivelse, skal du søge elektronisk nederst i opslaget på ”søg stillingen”.
Vi skal have en målrettet ansøgning på ENGELSK bestående af følgende dokumenter: 1) en motivationsskrivelse, 2)
FNs ansøgningsskema, 3) CV, inklusiv referencer, 4) eksamensbevis for bestået kandidatgrad samt 5) underskrevet
samtykkeerklæring.
BEMÆRK, at ansøgningen først er komplet, når motivationsskrivelse, CV, eksamensbevis og samtykkeerklæring er registeret i rekrutteringssystemet via linket "søg stillingen" nederst på siden.
Ansøgningsfrist 19. september 2025 kl. 23.59 dansk tid.
Udvælgelse af kandidater til interview Kandidater, der udvælges til interview, modtager besked herom pr. e-mail i løbet af september 2025. Alle andre ansøgere modtager samtidig et afslag pr. e-mail. Det forventes, at UNHCR gennemfører interview til stillingen i september/oktober 2025.
Kontakt Evt. spørgsmål, som ikke fremgår af opslaget kan sendes til:
Multijob@um.dk Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
Om os Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på
www.um.dk.