Vil du stå i spidsen for vores Customer Success-team og sikre, at vores kunder får maksimal værdi af Inspectly – fra onboarding til support og løbende værdiskabelse?
Inspectly søger en erfaren Senior Customer Success Manager, som både kan lede, strukturere og være hands-on. Du kommer til at spille en central rolle i at fastholde og udvikle vores kunderelationer, samtidig med at du opbygger og styrker teamet bag.
Selve jobbet
Som Senior Customer Success Manager spiller du en central rolle i at sikre, at Inspectlys kunder bliver aktiveret, fastholdt og får maksimalt udbytte af platformen. Du er med til at forme den strategiske retning for Customer Success, samtidig med at du har en aktiv, operationel rolle i teamets daglige arbejde.
Du refererer direkte til CCO og samarbejder tæt med både Marketing, Product og Sales for at sikre en sammenhængende og skalerbar kommerciel model. Du har personaleansvar for afdelingens medarbejdere og står i spidsen for den daglige eksekvering af aktiviteter – lige fra onboarding og support til løbende kundeopfølgning og forankring af Inspectly i kundernes hverdag.
Som leder sætter du en klar retning og sikrer, at teamet arbejder målrettet og struktureret mod fælles mål. Du er ikke bange for at tage del i det operationelle arbejde, når det kræves – og du går forrest med både overblik, handlekraft og et stærkt samarbejdsfokus. Samtidig spiller du en vigtig rolle i at styrke samarbejdet internt i teamet og på tværs af hele virksomheden.
Ansvarsområder:
personaleansvar (onboarding, MU-samtaler, lønforhandling, trivsel, jobsamtaler, udvikling af medarbejdere, måling af performance mm.)
drift og udvikling af den support, vi yder til vores kunder i forhold til brug og optimering af AI chat, udvidelse af helpdesk mv.
sikre at nye kunder får en fantastisk start på Inspectlys kvalitetsstyringsplatform
sikre at tegn på churn bliver håndteret og forsøgt forhindret
sikre at kunder har adgang til hjælp til kontoopsætning
sikre at kunder udvider deres brug af Inspectly
sikre Large accounts får den rette kundepleje, der sikrer de ikke churner eller nedgraderer
Succeskriterier:
supporthenvendelser besvares rettidigt i overensstemmelse med SLA.
nye kunder får en effektiv og positiv start på platformen, der sikrer høj tilfredshed.
tegn på churn håndteres hurtigt og proaktivt
kunder, der starter i det små, udvikler deres brug af platformen i takt med deres behov.
større kunder får målrettet kundepleje, der sikrer langvarige relationer og minimal nedgradering.
Din profil
Du er en erfaren og empatisk leder med stærke relationelle evner og et skarpt blik for kunderejsen – fra første onboarding til løbende udvikling og fastholdelse. Du har tidligere arbejdet med Customer Success i en SaaS-virksomhed og forstår, hvad der skal til for at skabe værdi for både kunder og forretningen.
Du evner at balancere den strategiske forståelse med hands-on eksekvering, og du trives i en rolle, hvor du både udvikler mennesker og processer. Du arbejder struktureret og dataunderstøttet, og du motiveres af at gøre en forskel – både for kunder og kolleger.
Vi forestiller os, at du:
har minimum 3-5 års erfaring med Customer Success, herunder ledelse af et team
har erfaring med onboarding og løbende fastholdelse af kunder i en SaaS-platform
har stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk
har gode lederegenskaber og kan bringe medarbejdernes kompetencer i spil
har forståelse for og gerne erfaring med supportværktøjer, AI-chat og helpdesk-opsætning
tænker i muligheder for opsalg og værdiskabelse hos eksisterende kunder
er struktureret og følger op på KPI’er og trivsel med naturlig autoritet og nærvær
Som person er du nysgerrig, handlekraftig og oprigtigt interesseret i mennesker – både kunder og kolleger. Du trives i en rolle med ansvar og indflydelse, og du har lyst til at være en del af en virksomhed i vækst, hvor du er med til at sætte retningen.
Læs mere her
Vi tilbyder dig
Vi tilbyder en dynamisk hverdag i en ambitiøs virksomhed, hvor vi stiller krav til os selv og hinanden – fordi vi vil skabe noget ekstraordinært. Vi tror på frihed under ansvar og giver vores medarbejdere den nødvendige viden og tillid til at træffe selvstændige beslutninger. Hos os arbejder du målrettet mod en fælles vision, ikke blot med enkeltstående opgaver. Derfor trives du bedst, hvis du motiveres af at gøre en forskel, tage ansvar og løbende stræbe efter at forbedre dine resultater.
Vi har skabt et inspirerende kontormiljø, fordi vi tror på, at en attraktiv arbejdsplads løfter både energi og samarbejde. Det sociale fællesskab er en prioritet – vi ved, at stærke relationer skaber motivation og hjælper os med at yde det ekstra, når det virkelig gælder. Vi har en fleksibel tilgang til hjemmearbejde, og hverdagen byder på alt fra walk-and-talk møder til bordfodbold, arkadespil og dart – aktiviteter, der giver energi og styrker sammenholdet.
Inspectly er en softwarevirksomhed, som udvikler og sælger en platform til det udførende byggeri. Vores mission er at understøtte vores kunders arbejde med kvalitet gennem effektiv dokumentation, kommunikation og dokumenthåndtering på tværs af kontor og byggeplads. Vi har base i Lystrup nord for Aarhus og glæder os til at byde dig velkommen på holdet.