Sengeløse Kirke søger en kirke- og kulturmedarbejder med kirketjeneste og eventuelt personregistrering

fuldtid
Sengeløse Kirke søger en kirke- og kulturmedarbejder med kirketjeneste og eventuelt personregistrering

Stillingen er på 26 timer pr. uge med ansættelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.

Med personregistrering, er stillingen 28 timer pr. uge.

Timefordelingen vil på funktionsområderne være:

Kirke- og kulturmedarbejderfunktionen 20 timer/uge

Kirketjenerfunktionen: 5 timer/uge.

Præstesekretærfunktionen: 1 timer/uge

Eventuelt personregistrering: 2 timer/uge.

 

Kirke- og kulturmedarbejderfunktionen omfatter blandt andet:

·         Minikonfirmander

·         Babysalmesang

·         Børnerytmik – et musikalsk forløb med børnehavebørn

·         Ungdomscafé

·         Café Sengeløse for voksne

·         Samarbejde med musikskolelæreren, når skolens børnekor medvirker til familiegudstjenester (erfaring med korledelse er en fordel, men ikke et krav)

 ·         At deltage i kreativ planlægning og gennemførelse af div. familiegudstjenester, institutionsgudstjenester

·         At varetage opgaver indenfor PR og grafisk arbejde (hjemmeside, foldere, plakater, annoncer mv.)

·         Administration af kirkens kalender, Church Desk

·         Sekretær ved aktivitetsudvalgsmøder og kalendermøder

 

Kirketjenerfunktionen omfatter blandt andet:

 ·         Praktisk kirketjeneste ved højmesser, kirkelige handlinger og andre aktiviteter i eller uden for kirken

·         Klargøring af kirken og øvrige lokaler i forbindelse med de forskellige aktiviteter – herunder udsmykning af kirken

·         Kirketjeneste i weekender ca. 2 gange om måneden

·         Der vil være 3 kirketjenere tilknyttet kirken, som afløser hinanden på fridage og feriedage, samt ved sygdom

 

Præstesekretærfunktionen omfatter:

-          Hjælp til præsten med diverse praktiske opgaver

 

Personregistrering omfatter:

·         Registrering i den digitale kirkebog

 

Vi ønsker en medarbejder med følgende profil:

Det er vigtigt for os, at medarbejderen er fortrolig med den kristne grundfortælling og kirkens liv i praksis.

Vi ønsker os en medarbejder, der med ægte pionerånd har lyst til at være en del af kirken og gøre den tilgængelig og vedkommende for borgerne i sognet. Du er fagligt funderet og har kreative pædagogiske færdigheder. Du ønsker at indgå i et tæt ligeværdigt samarbejde med præsten til arrangering af familiegudstjenester. Du arbejder selvstændigt og ansvarligt, du har evner til at organisere og koordinere, og du trives med at indgå i et godt og positivt samarbejde med sognepræst, menighedsråd og kirkens ansatte. Stillingen er med fleksibel arbejdstid, idet dens opgaver er sæsonbetonede. Der må påregnes lejlighedsvis weekend- og aftenarbejde.

Menighedsrådet kan oplyse, at der er 3 måneders prøvetid, og at der vil blive indhentet referencer samt børneattest i forbindelse med ansættelsen.

 

Vi tilbyder:

-          … et arbejde i en levende kirke, som ønsker at komme sognet i møde, men samtidig at respektere kirkens dybe tradition

-          … et arbejde med fokus på et sundt og konstruktivt arbejdsmiljø

-          … selvstændigt arbejde med god mulighed for selv at planlægge sin tid

-          … tæt samarbejde i et lille team af graver, organist, menighedsrådsmedlemmer og præst


Løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker i henhold til CO 10-fællesoverenskomsten og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirkemusiker og sognemedhjælper samt det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere. 

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskravet og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse, aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 339.395 kr. – 428.284 kr. (nutidskroner).
Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse, aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 355.556 kr. – 484.850 kr. (nutidskroner).

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 35.513 kr. årligt (nutidskroner).
Herudover OK tillæg på 3.539 kr. årligt (nutidskroner).

Stillingen er omfattet af reglerne om faglig fleksibilitet.

Løn og tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu.

Ansøgere med den obligatoriske grunduddannelse vil blive foretrukket. Skriv tydelig i ansøgningen, om du ønsker at varetage kirkens personregistrering - 2 timer om ugen. Noter om du allerede har uddannelsen i personregistrering.

Ansøgning med relevante bilag sendes på mail til kontaktperson Hanne Bienert 7184fortrolig@sogn.dk senest d. 6. november 2025 For yderligere information kan sognepræst Thomas Thiim Christensen kontaktes på tlf.: 29161088 eller kontaktperson Hanne Bienert på tlf.: 26 21 79 42

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted torsdag d. 20. november 2025 om eftermiddagen

Log ind