Sektorrådgiver til den danske ambassade i Kina
Miljø (Vand) Vil du bringe danske miljøløsninger i spil for en grønnere fremtid i verdens største marked? Som sektorrådgiver på den danske ambassade i Beijing er du med til at styrke Danmarks grønne samarbejde med Kina Konkret skal du videreudvikle det etablerede myndighedssamarbejde mellem Danmark og Kina, der fokuserer på vandmiljø, spildevandshåndtering samt bæredygtig forvaltning af grundvand og vandressourcer i samarbejde med Miljøstyrelsen. Du forbinder myndigheder, strategier og visioner for en grønnere fremtid. Du får ansvar for at opbygge og vedligeholde tætte relationer til både kinesiske myndigheder og danske interessenter, samt bidrage til ambassadens øvrige opgaver.
Med din erfaring fra en politisk ledet organisation, et solidt kendskab til og et stærkt netværk i vandsektoren og stærke projektlederevner bliver du en vigtig drivkraft i samarbejdet. Du har en relevant akademisk baggrund, international erfaring og taler og skriver dansk og engelsk flydende. Kendskab til Kina og kinesisk er en fordel, men ikke et krav.
Læs mere i den uddybende jobprofil
her Ansættelsesvilkår Som sektorrådgiver er du ansat af Udenrigsministeriet, placeret på Danmarks ambassade i Beijing og indgår i ambassadens personale.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til AC-overenskomsten i staten. Du vil få en basisløn (eks. pension) som specialkonsulent på kr. 556.014 årligt samt funktionstillæg på kr. 32.554 årligt i april 2025-niveau svarende til en årsløn på i alt kr. 694.921 inkl. pension i april 2025-niveau. Der vil derudover være mulighed for evt. tildeling af kvalifikationstillæg med udgangspunkt i relevant erfaring og kompetencer.
Under udsendelsen får du endvidere et skattefrit udetillæg fastsat i henhold til leveomkostningerne på posten, som beregnes med udgangspunkt i dine personlige forhold, herunder bl.a. familiesammensætning. Der stilles umøbleret tjenestebolig til rådighed efter Udenrigsministeriets regler. Derudover dækkes bl.a. udgifter ift. forflyttelsesrejse, flytning, sundhedsforsikring, skole m.v. i henhold til Udenrigsministeriets regler.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du bliver sikkerhedsgodkendt. Gennemførelse af online anti-korruptionskursus og basic security er obligatorisk for den succesfulde kandidat, det samme er en række online compliancekurser fastsat af ambassaden.
Ansøgning Ansøgningsfristen er
den 10. juni 2025, kl. 12.00 (dansk tid).
Mercuri Urval deltager i processen ved at facilitere rekrutteringsprocessen generelt samt gennemføre personlighedstest og testinterviews med de udvalgte kandidater og deltage i det endelige interview.
Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingerne.
Om os Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på
www.um.dk.
Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.