Sektorrådgiver til den danske ambassade i Filippinerne, Søfart

fuldtid
Sektorrådgiver til den danske ambassade i Filippinerne, Søfart
  • Udenrigsministeriet
  • Asiatisk Plads 2, 1402 København
Har du en solid baggrund i det maritime område, kendskab til samarbejde mellem myndigheder samt motiveret for at flytte kontor til Manila? Så er du måske vores kommende sektorrådgiver, der skal koordinere et spændende nyt samarbejde.

Som sektorrådgiver for det nye sektorsamarbejde, vil din første opgave være at fastlægge myndighedssamarbejdets fokusområder i den første fase. Det forventes, at første fase vil fokusere på bl.a. grøn skibsfart og skibsbygning, sikkerhed for søfarende og Port State Control samt havplanlægning.

Som sektorrådgiver har du erfaring fra en politisk ledet organisation, kendskab til og et godt netværk i sektoren inden for myndighedsområdet/sektoren samt gode projektkoordineringsegenskaber. Du har en relevant akademisk uddannelse, international erfaring og behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau. Kendskab til landets forhold er en fordel, men ikke et krav.

Du kan læse mere i den uddybende jobprofil her.

Ansættelsesvilkår

Som sektorrådgiver er du ansat af Udenrigsministeriet, placeret på den danske ambassade i Manila og indgår i ambassadens personale. Du får en tidsbegrænset ansættelse fra udsendelsesdatoen. Udsendelsesperioden vil typisk være 3-4 år.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til AC-overenskomsten i staten. Alle tal er angivet i aktuelt niveau (november 2025). Du vil få en basis-løn (ekskl. pension) som specialkonsulent på kr. 563.242 årligt samt funktionstillæg på kr. 32.977 årligt og et departementstillæg på 24.983 årligt svarende til en årsløn på i alt kr. 733.453 inkl. pension (18,07 % i pensionssats). Der vil derudover være mulighed for evt. tildeling af kvalifikationstillæg med udgangspunkt i relevant erfaring og kompetence.

Under udsendelsen får du endvidere et skattefrit udetillæg fastsat i henhold til leveomkostningerne på posten, som beregnes med udgangspunkt i dine personlige forhold, herunder bl.a. familiesammensætning. Der stilles umøbleret tjenestebolig til rådighed efter Udenrigsministeriets regler. Derudover dækkes bl.a. udgifter ift. forflyttelsesrejse, flytning, sundhedsforsikring, skole m.v. i henhold til Udenrigsministeriets regler.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du bliver sikkerhedsgodkendt. Gennemførelse af online anti-korruptionskursus og basic security er obligatorisk for den succesfulde kandidat.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 28. januar 2026, kl. 12.00 (dansk tid).

Mercuri Urval deltager i processen ved at facilitere rekrutteringsprocessen generelt samt gennemføre personlighedstest og testinterviews med de udvalgte kandidater og deltage i det endelige interview.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingerne.

Log ind