Syddansk Universitetsbibliotek søger en sektionsleder til Afdeling for Ekspedition og Logistik Syddansk Universitetsbibliotek i Odense.
Afdelingen for Ekspedition og Logistik er en fællesafdeling beliggende på campus Odense. Afdelingens primære opgaver er praktisk håndtering af materialer, logistik, skrankevejledning til brugere og hjælp til bibliotekets daglige drift. Afdelingen består af 12 medarbejdere med blandet baggrund indenfor betjent & funktionær, bibliotekar og HK-faget, samt 2 studentermedhjælpere.
Om Jobbet:
Vi lægger vægt på et godt kollegialt samarbejde - på tværs af funktioner og faggrænser. Arbejdsmiljøet er uformelt, med en afslappet og humoristisk tone, men samtidig med fokus på kvalitet og effektive interne arbejdsprocesser.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med bibliotekets øvrige ledelsesgruppe og med bibliotekets uddannelseschef, der bliver din nærmeste personaleleder. Derudover vil du indgå i bibliotekets lederteam (BLT).
Kvalifikationer
Vi lægger vægt på at du har erfaring med ledelse enten fra biblioteksverdenen eller fra universitetssektoren. Det er vigtigt, at du har lysten og viljen til at lære nyt, og trives i et job, hvor ikke to dage er ens. Vi forventer, at:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelseschef Jens Dam på telefon 6550 4411 eller på mail jensdam@bib.sdu.dk
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og varierende job med gode udviklingsmuligheder. Vi tilbyder desuden:
Om Syddansk Universitet og Syddansk Universitetsbibliotek
Syddansk Universitet er et moderne og innovativt universitet, der tilbyder uddannelse og forskning på højt internationalt niveau. Vi fokuserer på at skabe og formidle ny viden, som former fremtidens samfund, og vi arbejder systematisk med løbende at udvikle evner, organisation og løsninger, der understøtter vores strategiske mål. Du kan læse mere om SDU’s organisation og strategi på www.sdu.dk/da/om-sdu
Syddansk Universitetsbibliotek er et offentligt videnskabeligt bibliotek med hovedopgave at betjene Syddansk Universitet. Biblioteket har 110 medarbejdere fordelt på betjeningssteder i Esbjerg, Kolding, Odense, Slagelse, Sønderborg og København.
Biblioteket er en del af Fællesområdet, som består af alle de administrative og servicerende enheder, der understøtter de faglige miljøer på Syddansk Universitet.
Læs mere om biblioteket på https://www.sdu.dk/da/bibliotek/om-biblioteket
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK samt forhandling efter principperne i Ny Løn. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.
Du får dit daglige virke på universitetsbiblioteket, der servicerer hele Syddansk Universitet. Tjenestestedet er SDUB Odense, men der må forventes rejseaktivitet til alle universitetets campusbyer.
Ansøgningsfrist
Den 7. september 2025 kl. 23.59.59.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Samtaler og ansættelse
Samtaler forventes at foregå i uge 38 eller 39. Stillingen ønskes besat til 1. november 2025 eller snarest derefter.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.