Sektionsleder til ambulancetjenesten i Akutberedskabet Drømmer du om at blive personaleleder for en tæt sammentømret personalegruppe på Akutberedskabets base i Taastrup og ser du dig som drivkraft som ressortansvarlig for ambulancetjenestens specialfunktioner?
Så læs videre her.
Ambulancebasen består af to effektivt bemandede ambulanceberedskaber: Et deldøgnsberedskab på dagvagt og et døgndækket beredskab. Fra 1. januar 2026 vil basen desuden blive opnormeret med et deldøgnsberedskab på aftenvagt. Basen er beliggende på Øtoftegårdsvej 4, 2630 Taastrup.
Din funktion vil være delt mellem ambulancebasen og funktionen som ressortansvarlig for specialfunktionerne i ambulancetjenesten. Specialfunktionerne består af TEMS, akutlægebiler, akutbiler, sundhedsfaglige visitatorer og Sociolancen. De funktionsansvarlige inden for hver specialfunktion vil være i reference til dig.
Du kommer til at indgå i ledelsesteamet sammen med de tre nuværende sektionsledere og de seks vagthavende ledere. Ledelsesteamet refererer til en duoledelse, som består af en operativ chef og en cheflæge. Din formelle reference vil være til den operative chef i Ambulance.
Dine opgaver som leder på ambulancebasen i Taastrup vil være de klassiske ledelsesopgaver herunder at sikre trivsel og mødestabilitet blandt personalet på basen. Den daglige drift og vagtsætning af personalet foregår via de vagthavende ledere og planlægningsafdelingen, som du skal forvente at have et tæt samarbejde med. Du skal formå at lede medarbejdere, som du ikke ser dagligt, da de møder på skiftende tidspunkter og til tider også på forskellige baser. Derfor skal du være indstillet på at tage den samme dialog flere gange og være vedholdende i din indsats for at opsøge dine medarbejdere.
Din profil - Du kan inspirere, motivere, udvikle og fastholde de bedste medarbejdere.
- Du har et indgående kendskab til hele det præhospitale område, herunder Akutberedskabets specialfunktioner.
- Du brænder for at videreudvikle vores specialfunktioner i tæt samarbejde med de funktionsansvarlige og afdelingsledelsen.
- Du har erfaring som personaleleder og du formår at skabe sammenhæng og trivsel i en hverdag gennemsyret af en vigtig og døgndækket drift.
- Du har en relevant lederuddannelse eller har påbegyndt en lederuddannelse
- Du kan samarbejde på tværs af faggrupper, kulturer og traditioner, både i virksomheden, i beredskabet og med samarbejdspartnere. Du deler gerne din viden og indsigt for at opnå gode resultater.
Faglige- og personlige kvalifikationer Som sektionsleder forventes det, at du:
- Forstår at lede medarbejderne til at løse opgaver – hele tiden med borgeren i centrum.
- Arbejder struktureret og effektivt og er i stand til at håndtere de logistiske udfordringer samt kommer i mål til tiden inden for aftalte rammer.
- Evner at medinddrage relevante samarbejdspartnere og kolleger i opgaveløsningen.
- Kan udvise en høj grad af fleksibilitet og har gode samarbejdsevner, også i pressede situationer.
- Tænker i sammenhænge og helheder og kan prioritere indsatser på tværs af opgaver og enheder.
- Har personlig gennemslagskraft og evner at skabe rammerne for det gode samarbejde med medarbejdere, kolleger og samarbejdspartnere.
- Evner at medvirke til at lede, motivere og inspirere til god trivsel.
- Brænder for at udvikle og præge det præhospitale område.
- Har gode kommunikations- og formidlingsevner i skrift og tale.
- Du har gode IT-kundskaber og har let ved at lære nye systemer.
Hvem er vi - Vi vægter tværfagligt samarbejde højt og prioriterer at styrke dine ledelsesmæssige kompetencer med sparring og uddannelse.
- Vi er en rummelig arbejdsplads med højt til loftet og god stemning. Vores ledelsesstil er uformel, og vi har et fladt hierarki med kort vej fra idé til implementering.
- Vi er en arbejdsplads, hvor der tages hensyn til balancen mellem arbejdsliv og familieliv.
- Vi lægger i høj grad vægt på en positiv, humoristisk og uformel omgangstone
- Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen, til at søge.
Løn og ansættelsesforhold Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Du ansættes uden højeste tjenestetid med udgangspunkt i en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Yderligere information Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til operativ chef Morten Brønnum-Carlsen på tlf.: 21 53 46 99
Yderligere oplysninger om Akutberedskabet kan findes på
www.regionh.dk/akutberedskabet.
Ansøgningsfrist Upload din motiverede ansøgning, CV samt relevante bilag via vores rekrutteringssystem senest torsdag den 16. oktober 2025. Relevante bilag kan uploades under ”øvrige dokumenter”.
Samtaler afholdes løbende. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.