Sektionschef til nyoprettet sektion: Sikring- & Strømsystemer

fuldtid
Sektionschef til nyoprettet sektion: Sikring- & Strømsystemer
  • Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43
  • Thomas Koppels Gade 239a, 8000 Aarhus
Sektionschef til nyoprettet sektion: Sikring- & Strømsystemer

Banedanmark søger en engageret og dygtig leder til sektionen for Sikring- & Strømsystemer

I Banedanmarks gentænker vi måden, hvorpå vi gennemfører vores projekter og vedligeholder vores assets, så vi kan opbygge Danmarks stærkeste bygherreorganisation.

Vi leder efter en kvalificeret sektionschef til en ny sektion inden for området Projektering og Normer i Banedanmark. Du vil have ansvaret for at organisere og udvikle en fagligt vigtig sektion, der dækker Systemansvaret inden for fagområderne Sikring og Strøm. Dit arbejde er altafgørende for sikkerheden, kvaliteten og projektfremdriften i Danmarks jernbaneinfrastruktur.

Ledelse af teamledere – skab fælles målforståelse og holdånd

Din sektion består af to teams med forskellige fagligt ansvar, men med mange fællestræk ift. arbejdsgange, processer og samarbejde. Din opgave bliver at skabe rammerne for en enhed, der med solid faglighed varetager et væsentligt ansvar for sikkerheden.

Som sektionschef får du det overordnede personale- og faglige ansvar for sektionen, inklusiv teamledere og vil også have specialister i direkte reference. Du får til opgave at sikre, at vi fortsat leverer robuste, bygbare og sikkerhedsgodkendte tekniske løsninger der også kan driftes.

Dine primære opgaver bliver at:

  • videreudvikle sektionen, hvor fagene sikring og strøm nu samles
  • facilitere det gode samarbejde og skabe et respektfuldt og inkluderende arbejdsmiljø med fokus på psykologisk og faglig tryghed
  • bidrage til udviklingen af standarder og arbejdsprocesser på baggrund af læring
  • have det samlede overblik over projekter og projektplanerne i sektionen via overholdelse af strukturerede målstyring og tavlemøder
  • udvikle ledere og medarbejdere med det formål at skabe et socialt og teknisk erfarent sammentømret team
Fokus på en samlet dygtig faglighed, der komplementerer hinanden

Som sektionschef kommer du til at arbejde tæt sammen med medarbejdere og ledere i sektionen, men også tværgående med ledere i det øvrige Banedanmark. Du bliver en del af chefgruppen for området Projektering og Normer. Vores mål er at skabe en samlet ledergruppe, der fagligt og personligt støtter hinanden, og for at trives i rollen ser vi, at du kan relatere til én eller flere af følgende profiler:

  • Stor erfaring med personaleledelse og sammentømring af tekniske teams, herunder motivering og udvikling af teamledere
  • Struktureret og med en særlig evne til at understøtte teamwork, vision og kreative løsninger
  • Betydelig ledelsesmæssig erfaring med dokumenterbar evne til at implementere varige og stabile forandringer gennem et gennemsigtigt lederskab for en teknisk kultur.
Som person er du struktureret og har en passion for at skabe gode leverancer gennem dine ledere og medarbejdere, og du leder processen, når der skal træffes beslutninger. Du er dertil en empatisk leder og dygtig kommunikator, som kan formidle komplekse sammenhænge.

Vi tilbyder

Hos Banedanmark tror vi på, at god ledelse skaber de bedste resultater. Derfor investerer vi løbende i vores ledere gennem målrettede lederudviklingsforløb, der giver dig mulighed for at udvide dine ledelsesmæssige kompetencer og vokse både fagligt og personligt.

Du bliver en del af en organisation med en stærk samarbejdskultur, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes – på tværs af fagligheder og geografi. Du kan desuden se frem til gode ansættelsesvilkår i offentligt regi, herunder fleksible arbejdsforhold og fokus på work-life balance.

Du får tjenestested i Århus eller Fredericia og vil som en del af den synlige ledelse også have tilstedeværelse på vores øvrige kontorer i Ringsted og København.

Løn

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Ledende sektionschef Osama Hussein

Send cv og ansøgning hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.



Log ind