Sektionschef til FE’s afdeling for fysisk indhentning (HUMINT) FE’s fagcenter for fysisk indhentning (Fagcenter HUMINT) søger en sektionschef til en af de sektioner, der leverer rådgivning og operativ infrastruktur til de løbende HUMINT indhentningsoperationer. Sektionen består af en række medarbejdere med vidt forskellige uddannelsesbaggrunde og med højtspecialiserede opgaver.
Du vil blive udfordret og få plads til at udvikle dig Du skal først og fremmest være en god chef og personaleleder for dine dedikerede medarbejdere. Du skal derudover være motiveret af at et brændende ønske om, at din sektion leverer rettidig, faglig rådgivning og støtte af høj kvalitet.
Du vil blive en del af FE HUMINT’s operative infrastruktur og indgå i afdelingens udvidede ledelsesgruppe, bestående af dedikerede chefer, der – ligesom fagcenterets øvrige medarbejdere – er drevet af at gøre en forskel for Danmark.
I tæt samarbejde med dine chefkollegaer og medarbejdere vil du få stor frihed til at udvikle sektionens ansvarsområderder, der alle har til formål at bidrage til at levere de bedst mulige indhentningsoperationer til gavn for Danmarks sikkerhed.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Daglig ledelse af sektionens medarbejdere, herunder være med til at sikre trivsel og motivation.
- Sætte mål og ramme for sektionens overordnede opgaveløsning
- Udvikle og implementere sektionens kapaciteter i rammen af FE HUMINT’s overordnede strategi
- Være en aktiv del i integreringen af afdelingens operative infrastruktur og de indhentende teams.
I Fagcenter HUMINT værdsætter vi en uformel og fri omgangstone, hvor støtten, sparringen og hjælpen er nær, og vi vægter kollegialitet og hjælpsomhed højt.
Du og din baggrund er vigtig Vores forventning til dig er:
- Du har en relevant civil eller militær uddannelse med konkret ledelseserfaring
- Du er en dygtig personaleleder med konkrete resultater
- Du kan motivere og lede dygtige og specialiserede medarbejdere med høj faglig viden. Som leder er du i stand til at skabe en retning og til at få opbygget et velfungerende samarbejde med en høj grad af medarbejderinddragelse
- Du kan sætte rammer for opgaveløsningen og sikre, at sektionen kommer i mål med den.
- Du trives i en hektisk hverdag, der opstår, når man arbejder i et operativt miljø.
- Du er god til at samarbejde og være opsøgende, da du har en stor kontaktflade til resten af organisationen.
- Du er ikke fagekspert, men du evner at sætte dig ind i flere forskellige fagområder, hvoraf nogle kan være af teknisk karakter.
Din nye arbejdsplads Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.
Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer Civil ansættelse: Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Militær ansættelse: Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5 som omfatter majorer og orlogskaptajner.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Civil og militær ansættelse: Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Sådan søger du stillingen Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 23. marts 2026
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 13 og 14 og stiler mod en ansættelse fra 1. juni eller snarest herefter. Du skal i forbindelse med rekrutteringsprocessen være indstillet på at gennemføre en lederprøve.
Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 22560@ddis.dk hvis du har spørgsmål til stillingen.
Du kan også læse mere på
www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.
Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.