Sektionschef med juridisk virke til Forsvaret

fuldtid
Sektionschef med juridisk virke til Forsvaret
  • Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
  • Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup
Vi søger en erfaren og fagligt dygtig sektionschef til Cross Capacities Information Technology (CC) i afdelingen Legal, Acquisition & Contracting - Air & It Systems (LAI). Afdelingen ligger i Sourcing Division (SD) i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Om os

Vi består af cirka 2500 medarbejdere, og er Danmarks største indkøbsorganisation. Årligt administrerer vi et tocifret milliardbeløb, svarende til over halvdelen af det samlede forsvarsbudget. Den sikkerhedspolitiske situation er forandret, og vi bidrager til den oprustning, som det danske Forsvar er i gang med. I FMI foretager vi de strategiske indkøb, og administrerer de kapaciteter, der er med til at forme Danmarks sikkerhed fremadrettet.

Sourcing Division består af ca. 150 medarbejdere, fordelt på fire afdelinger og med god fordeling mellem køn, alder og uddannelse.

Efter en reorganisering søger vi en sektionschef, til sektionen Cross Capacities Information Technology, som er en sektion, der bistår med anskaffelse af operativt og taktisk IT.

Sektionens medarbejdere er hovedsagligt erfarne jurister, samt specialister med kommerciel erfaring, og med et højt fagligt niveau, som arbejder godt sammen via sparring, indbyrdes kvalitetssikring og beslutningstagen.

Dine måske kommende medarbejdere, har derfor brug for en chef, der kan sikre en effektiv styring af sektionens brede portefølje af specialiserede opgaver.

Om stillingen

Du vil få et job:

  • Der giver mening.
  • Hvor du får udvidet og udviklet dine kompetencer.
  • Hvor du bliver en del af en hjælpsom og dygtig medarbejdergruppe, der hver dag arbejder for ”det som er værd at kæmpe for”.
Som sektionschef, bliver du en del af chefholdet i Sourcing Division, hvor vi altid søger at supplere hinandens forskellige kompetencer og støtte hinanden med sparring.

Du vil skulle referere til afdelingschef Michael Klausholt Bock.

Sektionschef Peter Hilliger Hammel har beskrevet rollen således:

”Det at være sektionschef i SD er utrolig spændende og alsidigt. Det er en udfordrende og krævende stilling, hvor dagene sjældent er ens, og hvor arbejdsopgaverne varierer fra direkte medarbejderkontakt til involvering i komplekse juridiske problemstillinger.

Stillingen er ofte udfordrende og tidsmæssigt krævende, men støtte fra ledelse, kollegaer og medarbejdere er lige i nærheden. Det betyder, at der altid er adgang til sparring om opgaveløsningen. Det bedste ved at være sektionschef er det personlige ledelsesmæssige ansvar man får. Der er tillid til ens opgaveløsning, og man opnår derfor et stort ledelsesmæssigt råderum. Man skal søge denne stilling, hvis man er klar til en omskiftelig hverdag i et job, der giver samfundsmæssigt mening.”

Som sektionschef skal du blandt andet:

  • Være faglig sparringspartner ved udarbejdelse af udbud.
  • Sikre den interne kvalitetssikring, herunder den juridiske kvalitet af juridiske produkter som f.eks. hjemmelsnotater og kontrakter.
  • Være betroet rådgiver for de kapacitetsansvarlige.
  • Samarbejde med de fagansvarlige kapaciteter og slutbrugere, samt kunne agere som sparringspartner for disse, sammen med resten af din sektion.
  • Navigere i feltet mellem drift og udvikling, og i den forbindelse være med til at sikre og udvikle processer herfor, i samarbejde med de øvrige chefer i divisionen.
Vi søger efter en sektionschef, der kan være en tillidsskabende personaleleder for vores medarbejdere, og som formår at skabe følgeskab i sektionen og i divisionen.

Da opgaverne er ganske specialiserede, har vi ingen forventning om, at du kommer med erfaring som du direkte kan benytte, og vi skal nok sikre, at du bliver indført i hele porteføljen af opgaver og, at du får tilknyttet en erfaren sektionschef som mentor.

Du vi få et tæt samarbejde med sektionschefen for Cyber & Information Technology(CI), da der er et betydeligt slægtskab i typerne af anskaffelser, opgaver og faglige problemstillinger imellem de to sektioner. Du og chefen for CI vil i perioder desuden skulle fungere som hinandens stedfortrædere.

Vi har storrumskontor med fleksibel seating og gør brug af hjemmearbejdsdage, som gør at der er mulighed for fordybelse og sparring efter behov.

Om dig

Har du erfaring inden for udbudsret og aftaleret, så er du måske den nye sektionschef vi leder efter.

Vi forestiller os, at du har:

  • En lang videregående uddannelse som f.eks. cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • Ledelseserfaring, herunder for eksempel erfaring med styringsopgaver og faglig ledelse relateret til afdelingernes opgaver.
  • Planlægningsevner der kan sikre, at din sektion når i mål med både driftsopgaver samt større udviklingsopgaver.
  • Evner i forhold til vurdering og analyse, som kan give dybde i sagsbehandlingen.
  • Helhedsforståelse som blandt andet indbefatter relevant og rettidig interessenthåndtering.
  • Evnen til at skabe gode relationer og samarbejde på tværs af specialer, afdelinger og myndigheder.
Vi ønsker os, at du har:

  • Erfaring med topledelsesbetjening, og at du kan begå dig i et politisk miljø.
  • Kendskab til politisk betjening eller sagsbehandling.
  • Kendskab til Forsvarsministeriets område eller kendskab til anskaffelsesprocesser.
Uanset hvad din baggrund er, så forventer vi, at du er åben for personlig udvikling.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes som chefkonsulent med personaleledelse efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde godkendelsen under hele ansættelsen.

Arbejdssted er i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte afdelingschef Michael Klausholt Bock på telefon 6124 5145.

Du er også velkommen til at kontakte sektionschef Thomas Bach Tengberg, der er fungerende sektionschef for Cross Capacities Information Technology, på telefon 2476 4237.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.

Ansøgningsfristen er 18. juni 2025.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26

Du skal søge stillingerne via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriet er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om forsvarsministeriets materiel-og indkøbsstyrelse

FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk

Log ind