Sekretariatschef ved Retten i Esbjerg

fuldtid
Sekretariatschef ved Retten i Esbjerg
  • Domstolsstyrelsen
  • Dokken 1, 6700 Esbjerg


En stilling som retsassessor med funktion som sekretariatschef ved Retten i Esbjerg er ledig til besættelse fra den 1. november 2025 eller snarest muligt derefter.

Sekretariatschefen indgår i et tæt samarbejde med byretspræsidenten og administrationschefen om at varetage den centrale administration af rettens overordnede forhold.

Sekretariatschefen har blandt andet følgende centrale opgaver:

  • Fungerer som juridisk sekretær for byretspræsidenten
  • Strategisk ledelse af retten i samarbejde med resten af rettens ledelsesgruppe
  • Tværgående opgaver samt medvirken til koordinering af samarbejdet på tværs af huset
  • Deltage i arbejdet om at sikre effektive sagsgange, høj faglig kvalitet og opfyldelse af mål for sagsbehandlingstid
  • Planlægge og deltage i møder med relevante grupper af interessenter og brugere
  • Klagesagsbehandling, afgivelse af høringssvar, besvarelse af generelle henvendelser samt behandling af visse sager om aktindsigt
  • Forberedelse og udførelse af projekter, herunder projekter vedrørende implementering af nye sagstyper og nye it-systemer
  • Udarbejde udkast til handlingsplan for hele embedet sammen med administrationschefen
  • Uddannelsesansvarlig for embedets dommerfuldmægtige og ansvarlig for oplæring af studentermedhjælpere
  • Ansvarlig for den faglige oplæring af notarer og stævningsmænd og besvarelse af spørgsmål fra begge personalegrupper
  • Ansvarlig for udarbejdelse af pressemeddelelser og opdatering af hjemmesiden samt anden form for kommunikation om rettens forhold
  • Ansvarlig for intern videndeling, herunder at udarbejde dagsorden til juristmøder og fungere som mødeleder på disse møder samt følge op på vedtagelser fra møderne
  • Stå for samarbejdet med SDU omkring Jura i Esbjerg og for i øvrigt at tilrettelægge overordnede retningslinjer for skolers besøg og praktikforløb ved Retten i Esbjerg
Sekretariatschefen vil desuden skulle indgå i resten af embedets juristteam og behandle civile sager, straffesager og familieretlige sager efter nærmere aftale med byretspræsidenten.

Retten i Esbjerg har i alt ca. 64 medarbejdere, heraf ca. 20 jurister.

Retten i Esbjerg er organiseret i 4 afdelinger: Retsafdelingen, herunder familieretten, skifteretten, fogedretten og administrationsafdelingen. Oplysninger om Retten i Esbjerg kan findes her.

Kvalifikationer

Varetagelse af stillingen som sekretariatschef forudsætter juridisk kandidateksamen og særdeles gode faglige kvalifikationer.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har veludviklede samarbejds- og kommunikationsevner
  • Har en høj grad af faglig integritet med fokus på synlighed, legalitet og resultater
  • Har stærke samarbejdsevner og er effektiv i forhold til at eksekvere beslutninger
  • Trives i et miljø, hvor tværgående dialog, koordinering og fælles løsninger er af væsentlig betydning for rettens ansatte og eksterne brugere
  • Har gennemslagskraft samt udviser respekt og ordentlighed i din kommunikation og omgang med andre.
  • Har relevant faglig erfaring knyttet til det kommende ledelsesområde
  • Besidder gode lederegenskaber og måske har en lederuddannelse eller anden relevant uddannelse
  • Har lyst til ledelse samt kontinuerlig udvikling inden for ledelse som fagdisciplin
  • Er parat til at træffe beslutninger af stor betydning
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra domstolene, men det er ikke et krav.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en retsassessorstilling i lønramme 36. Ansættelse sker på tjenestemandsvilkår.

Til stillingen som retsassessor er knyttet et personligt, stillingsmæssigt tillæg, og for varetagelsen af funktionen som chef ydes et midlertidigt funktionstillæg. Den samlede løn i stillingen udgør for tiden 62.639 kr. pr. måned i aktuelt niveau (1. april 2025-niveau).

Pensionsbidraget af tillæggene udgør 17,1 pct.

Ansøgning

Stillingen søges elektronisk på www.domstol.dk under ”Job”.

Du skal vedhæfte curriculum vitae, indscannet eksamensbevis, der angiver karakterer og karaktergennemsnit, samt eventuelle udtalelser. Har du gennemført domstolenes grunduddannelse, en byretskonstitution i uddannelsesøjemed og/eller en landsretskonstitution skal du medsende udtalelse efter endt grunduddannelse, samt eventuelle udtalelser efter lands- og/eller byretskonstitution.

Ansøgninger skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 25. september 2025.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til byretspræsident Helle Fløystrup på tlf. 42303297 eller på mail helf@domstol.dk.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.

Opmærksomheden henledes på, at en ansøger i medfør af tjenestemandslovens § 5, stk. 4, inden ansøgningsfristens udløb skriftligt kan anmode om, at oplysninger fra den ansøgerliste, der kan udleveres til ansøgerne efter tjenestemandslovens § 5, stk. 3, ikke gengives offentligt. I givet fald påføres ansøgerlisten et tavshedspålæg ved udlevering

Log ind