Securitas søger en Studentermedhjælper til Finance-afdeling i Glostrup

deltid
Securitas søger en Studentermedhjælper til Finance-afdeling i Glostrup
  • SECURITAS A/S
  • Sydvestvej 98, 2600 Glostrup

Er du i gang med din bachelor eller kandidat –  og vil du prøve kræfter med business controlling, data og support til forretning i praksis? Så læs med.

Vær, hvor det sker

Securitas er én af Danmarks største sikkerhedsleverandører med 1.400 medarbejdere i Danmark og 358.000 på verdensplan. Vi skaber tryghed og sikkerhed for virksomheder i hele landet hvad end det omhandler fastvagt, patruljevagt, teknologi eller brandsikring.

Er du klar til at gribe udfordringen?

Vi søger en ambitiøs og nysgerrig studentermedhjælper, der vil være med til at styrke vores finansfunktion. Du bliver en vigtig del af vores Business Controlling-team, hvor vi arbejder tæt sammen med forretningen for at sikre, at beslutninger træffes på et solidt økonomisk og analytisk grundlag. 

Dine arbejdsopgaver som Studentermedhjælper i Finance er bl.a.:

  • Udvikling og vedligeholdelse af Excel-modeller og værktøjer

  • Automatisering og visualisering af data og rapporter

  • BI-rapportering og KPI-tracking

  • Støtte controllere med analyser og databehandling

  • Intern rapportering i Securitas

  • Deltagelse i projekter med automatisering og integration af systemer

  • Ad-hoc opgaver i økonomiafdelingen

Som Studentermedhjælper vil du få en central rolle i at skabe indsigt, visualiseringer og automatiseringer, der understøtter vores arbejde med rapportering, analyser og performance. Opgaverne er alsidige og lærerige – og du får mulighed for at præge dem selv.

Hvad forventer vi af dig?

Vi forestiller os at du er på 3-4 semester på din uddannelse i f.eks. Økonomi, Erhvervsøkonomi, International Business eller anden økonomi-relateret uddannelse. Som person hjælper du glædeligt andre, er positiv af sind og har humoristisk sans. Derudover er du nysgerrig på at lære og udviser et gåpåmod for at løse opgaver grundigt og til tiden. Dine opgaver kommer til at være alsidige, derfor skal du også kunne veksle mellem sammarbejde og arbejde selvstændigt.

Vi vil gerne at du trives og lykkes, derfor ser vi gerne at du:

  • Har interesse for data, økonomi, analyse og forretningsforståelse

  • Tænker analytisk og arbejder struktureret

  • Har flair for at arbejde i Excel og endnu bedre, hvis du har kendskab til Power BI og SQL 

  • Taler, skriver og læser dansk og engelsk på højt niveau.

  • Det er en forudsætning for stillingen, at du har en ren straffeattest og kan sikkerhedsgodkendes

Du bliver en del af et stærkt sammenhold

Du bliver en del af et business finance team med 5 medarbejdere, hvor vi støtter op om hinanden og sørger for at komme i mål med de aktiviteter og projekter, som vi arbejder på. Du kommer til at passe godt ind, hvis du er en do'er som tager initiativ. Du vil blive støtttet i dit arbejde, hvor du får muligheden for at udvikle dig indenfor controlling, analyse og ERP-systemer.

Vi forventer, at du kan arbejde 10-15 timer om ugen, men vi er fleksible med fordelingen af timer og har fuld forståelse for undervisnings- og eksamensaktiviteter. Du vil få kontorplads på vores hovedkontor i Glostrup.

Er du klar til at mærke sammenholdet?

Vi holder samtaler løbende, så grib dit tastatur, skriv en motiveret ansøgning og upload den sammen med dit CV igennem vores rekrutteringsportal ved at trykke på ”ansøg” i stillingsopslaget. Ansøgningsfristen er 6. juli. Du må også meget gerne vedlægge et karakterudskrift, relevante udtalelser og anbefalinger.

Tiltrædelsesdato: Efter aftale.

Har du nogle spørgsmål, kan vores Business Controller chef, Dan Fly Linde, kontaktes på mail: dan.linde@securitas.dk.

Vi ser frem til at møde dig.

Log ind