Securitas søger en Regnskabsmedarbejder til hovedkontoret i Glostrup

fuldtid
Securitas søger en Regnskabsmedarbejder til hovedkontoret i Glostrup
  • SECURITAS A/S
  • Sydvestvej 98, 2600 Glostrup

Vil du være hvor det sker? Dér, hvor du bliver udfordret og udvikler dine erhvervskompetencer! Du får medansvar for at sikre korrekte regnskaber, i tæt samarbejde med det øvrige regnskabsteam. 

Vær, hvor det sker:  

Securitas er én af Danmarks største sikkerhedsleverandører med 1.400 medarbejdere i Danmark og 358.000 på verdensplan. Vi skaber tryghed og sikkerhed for virksomheder i hele landet hvad end det omhandler fastvagt, patruljevagt, teknologi eller brandsikring.

Er du klar til at gribe udfordringen?   

Du vil blive en del af Securitas’ regnskabsteam. Du vil få en bred berøringsflade på tværs af alle regnskabsområder inklusive kreditor, debitor og generelt bogholderi.

Dine arbejdsopgaver som Regnskabsmedarbejderer i Securitas er bl.a.:

  • Håndtere indkomne fakturaer, kreditorer og relaterede betalinger i banken 

  • Opfølgning på debitorer, samt registrering af indbetalinger

  • Kontakt/sparring med Kundecenter

  • Generel bogføring og månedsafstemninger af balancekonti

  • Momsopgørelse og afregning

  • Dokumentation til revisorer mm.

Det vi forventer af dig: 

Vi forventer at du har en relevant uddannelse og gerne erfaring fra en regnskabsafdeling, men du kan også være nyuddannet. Det forventes at du har mod på at udvikle dig og erhverve nye kompetencer. Du skal kunne arbejde selvstændigt men der vil samtidigt være tæt samarbejde med regnskabsteamet, det er derfor vigtigt at du kan indgå i et team.

Vi ønsker at du trives og lykkes, derfor ser vi gerne at du:

  • Har interesse for data, økonomi, analyse og forretningsforståelse

  • Tænker analytisk og arbejder struktureret

  • Har flair for at arbejde i Excel

  • Taler, skriver og læser dansk og engelsk på rimeligt niveau

  • Har en ren straffeattest jf. lov om vagtvirksomhed

Du bliver en del af et stærkt sammenhold

Vi tilbyder at blive en del af et regnskabsteam med godt sammenhold, lang erfaring og god faglig dybde. Vi arbejder alle med flere områder og opgaver, så stillingen er perfekt, for den der gerne vil være genralist og arbejde på tværs af flere fagområder i regnskabsafdelingen. Regnskabsafdelingen består af 7 medarbejdere. Du vil komme til at sidde på vores hovedkontor i Glostrup. 

Vil du være med til at skabe tryghed og blive en del af sammenholdet? 

Så send din motiverede ansøgning og dit CV via ”ansøg”. Vi holder samtaler løbende, så send hellere i dag end i morgen og senest den 16. juli 2025. Ansøgninger gennemgår vi løbende.

Tiltrædelsesdato: Hurtigst muligt.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte Finance Manager, Lars Jensen på mail: lars.jensen@securitas.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Log ind