Securitas søger en Assisterende driftsleder til patruljen i Storkøbenhavn

fuldtid
Securitas søger en Assisterende driftsleder til patruljen i Storkøbenhavn
  • SECURITAS A/S
  • Sydvestvej 98, 2600 Glostrup

Har du et naturligt udviklingsgen og evnen til at motivere og inspirere dine kollegaer? Så er det dig, vi søger som vores nye Assisterende driftsleder til Patruljen i Storkøbenhavn!

Vær, hvor det sker

Som Assisterende driftsleder får du ansvar for levering af ydelser til kunden, iht. de aftaler, vi har med kunden. Vi forventer, at du kan assistere og sparre med din driftsleder om dagligdagens opgaver. Du får ansvar for at sikre, at arbejdet bliver udført i overensstemmelse med såvel kundens som Securitas’ forventninger samt, at der opretholdes et højt niveau af sikkerhed, service og rapportering.

Er du klar til at gribe udfordringen?

Det er vigtigt, at du evner at fastholde fokus på mange aktiviteter samt er i stand til at træffe hurtige beslutninger, når dette kræves. Herudover skal du være dygtig til at samarbejde, yderst serviceminded og trives med kontakten til mange mennesker, herunder tæt kontakt til medarbejdere.

Dine opgaver, som Assisterende driftsleder i Securitas, vil bl.a. bestå af:

  • Kontrol & kvalitetssikring, rapportgennemgang, stregkoder og runderinger

  • Instrukser/forholdsordrer samt opdateringer

  • Sikrer vedligeholdelse og opdatering af medarbejder- og kundeinformationer

  • Kendskab til og deltagelse i vagtplanlægning

  • Håndtering af mail og interne data

Hvad forventer vi af dig?

Du skal være struktureret i din arbejdsform, sikre at regler og retningslinjer følges og god til at kommunikere positivt og forståeligt, også når det er presset. Det er en fordel hvis du har erfaring med udførelse af vagtopgaver og har et solidt kendskab til vagtbranchen, herunder kendskab til teknik og vagtløsninger.

Vi vil gerne at du trives og lykkes, derfor ser vi gerne at du:

  • Taler og skriver dansk, samt begå dig på engelsk

  • Har flair for IT og er rutineret bruger af Office-pakken

  • Har kørekort, kategori B

  • Har bestået AMU Grundlæggende Vagtkursus

  • Kan PET godkendes

Du bliver en del af et stærkt sammenhold

Du bliver en del af en respekteret, sund og alsidig arbejdsplads med gode forhold. Du kommer ind i et stærkt fællesskab med professionelle kolleger. Selvom du arbejder selvstændigt, så er der ingen der lukker kredsen, før alle er færdige.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udviklende arbejdsmiljø med engagerede kollegaer

  • Din daglige base bliver på vores kontor i Storkøbenhavn

  • Løbende videreuddannelse og træning

  • En hverdag med frihed under ansvar

Vil du være med til at skabe tryghed og blive en del af sammenholdet?

Vi holder samtaler løbende, så det gælder om at være hurtig på aftrækkeren, og senest d. 6. april 2025. Så grib dit tastatur, skriv en motiveret ansøgning og upload den sammen med dit CV igennem vores rekrutteringsportal ved at trykke på ”ansøg” i stillingsopslaget. Du må også meget gerne vedlægge et karakterudskrift, relevante udtalelser og anbefalinger.

Tiltrædelsesdato: Hurtigst muligt.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte Driftsleder, Salam Esho, på mail salam.esho@securitas.dk.

Vi glæder os til at møde dig.

Log ind