Er du klar til at tage næste skridt i din karriere? Er du struktureret, er du kvalitetsbevidst og har du flair for IT? Og er du samtidig klar til at tage fat og hjælpe, når det virkelig gælder? Så er du måske den nye Assisterende Driftsleder vi søger til vores team i Nordsjælland
Hos Securitas arbejder vi med et klart formål: at skabe tryghed, yde hjælp og tage ansvar. Vores afdeling er præget af et stærkt sammenhold, engagerede kollegaer og en kultur, hvor samarbejde og gensidig støtte er en naturlig del af hverdagen.
Vi tror på, at kvalitet opstår gennem ansvarlighed og respekt – både i mødet med kunder og i samarbejdet internt. Som en del af teamet bidrager du aktivt til, at både kunder og kolleger oplever den professionalisme og sikkerhed, der kendetegner Securitas.
Her får du mulighed for at gøre en forskel – hver dag.
Er du klar til at gribe udfordringen?
I rollen bliver du en vigtig støtte for driftsleder, supervisor og øvrige medarbejdere, hvor du indgår som en central del af driften. Du vil arbejde tæt på både medarbejdere og kunder og håndterer både administrative opgaver og praktiske driftsopgaver, når behovet opstår – f.eks. ved en alarm eller som afløser på en fastvagtsopgave.
Hvad kan du forvente dig af jobbet?
Tastning og registrering af arbejdsrapporter og øvrige data
Udarbejdelse og opdatering af instrukser og forholdsordrer
Vedligeholdelse og opdatering af medarbejder- og kundeinformationer
Ansvar for udarbejdelse, vedligeholdelse og opfølgning på årshjul
Afholdelse af medarbejdersamtaler
Håndtering af mails og interne systemer
Kontrol og kvalitetssikring, herunder rapportgennemgang, stregkoder og runderinger
Hvad er vores forventninger til dig?
Det er vigtigt for os, at vi finder det rette match, og derfor ser vi, at:
Du har bestået AMU’s grundlæggende vagtkursus
Du har ren straffeattest jf. Lov om vagtvirksomhed og skal også kunne HEM-godkendes
Du er vant til at arbejde med planlægning og systematik, f.eks. via årshjul
Du arbejder struktureret og har sans for detaljer ved tastning og databehandling
Du har solid erfaring med IT og er rutineret bruger af Office-pakken
Du kommunikerer klart og positivt – også i pressede situationer
Du taler og skriver dansk samt kan begå dig på engelsk
Du har kørekort (kategori B)
Mærk sammenholdet
Som assisterende driftsleder hos Securitas kan du se frem til:
En alsidig hverdag med ansvar, samarbejde og udvikling
Stærke værdier og et tydeligt fællesskab
Godt sammenhold og engagerede kollegaer
En kultur med fokus på samarbejde og sparring
Er du klar til at mærke sammenholdet og skabe tryghed?
Du vil blive on-boardet tæt sammen med driftslederen, hvilket sikrer dig en grundig oplæring i alle arbejdsopgaver, systemer og vores arbejdsrutiner.
Hvis du er ny eller “helt grøn” i patruljevagten, vil on-boarding forløbe hele vejen rundt, så du lærer afdelingen at kende, bliver fortrolig med systemer og rutiner, og får praktisk erfaring ved at køre med vores kredsbiler. Målet er, at du hurtigt bliver en selvstændig og kompetent del af teamet, så du kender “butikken” fra ende til anden.
Ansøgningsproces
Ansøgninger behandles løbende. Udvalgte kandidater vil blive indkaldt til samtale, hvor der kan være cases og tests, som skal besvares, for at afdække kompetencer og egnethed til stillingen.
Ansøgningsfristen er 30. november 2025, og tiltrædelse er hurtigst muligt. Vi tager stillingen ned før tid, hvis den rette kandidat søger inden ansøgningsfristen.
Skulle du have nogle spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte driftsleder, Johnny Løvhøj, på johnny.loevhoej@securitas.dk
Det er en forudsætning for ansættelse i Securitas, at man kan blive godkendt af Rigspolitiet. Under rekrutteringsprocessen kan Securitas udføre online baggrundstjek af kandidater på blandt andet de sociale medier. Der indhentes altid referencer fra tidligere arbejdsgivere.
Vi gør opmærksom på at Securitas A/S udelukkende benytter elektronisk rekruttering og det er således kun muligt at søge stillingen online. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning og vil blive slettet ved modtagelse.
Securitas A/S er en del af en globale sikkerhedskoncern med mere end 355.000 ansatte på verdensplan og repræsenteret i over 50 lande. I Securitas Danmark har vi over 1300 ansatte. Vi håndterer Fastvagt, Patruljevagt, Teknologi og Brandsikring, og vi har en døgnbemandet kontrolcentral samt 145 biler på vejene hver dag/nat. Vi garanterer dermed et beredskab, der skaber tryghed. Vores løsninger har sikret os en position som markedsleder gennem mange år.