Secas hundecenter søger medarbejder

deltid
Secas hundecenter søger medarbejder
  • Seca's
  • Sdr Ringvej 1, 9850 Hirtshals

Hos Secas hundecenter har vi igen vokseværk og vi søger derfor hurtigst muligt endnu en medarbejder til vores team.

Om virksomheden

Vores mission hos Secas hundecenter er at hjælpe hundeejere med alt indenfor sundhed, pleje og træning, samt pasning. Vi tilbyder derfor i øjeblikket:

·         Adfærdsterapi til hunde

·         Hundetræning

·         Hundeosteopati

·         Kranio Sakral terapi til hunde

·         Hundemassage

·         Hundefrisør

·         Hundepension

·         Fysisk butik og webshop

Desuden har vi tilknyttet en dyrlæge hos os.

Om jobbet

Denne stilling er for dig som elsker en varieret hverdag med mange forskellige opgaver. Dine primære opgaver kommer til at bestå i pasning af hundepensionen, pasning af vores fysiske butik, samt pasning af telefoner og bookinger.

Også opgaver som snerydning, græsslåning samt generel forefaldet arbejde med at holde stedet pænt er en del af opgaverne.

Du vil blive en vigtig del af hverdagen for både hundene og virksomheden og du skal derfor have det godt med at der bliver lagt en del ansvar på dig.

Som medarbejder hos Secas hundecenter vil du blive inddraget i diverse beslutningsprocesser og vil således få en del indflydelse på din hverdag.

Jobbet er i opstarten en deltidsstilling på minimum 20 timer om ugen, men vil formentlig være mere i de fleste uger. Det er meningen at stillingen skal ende ud i en fuldtidsstilling inden for de første 3-6 måneder.

Mødetiderne ligger typisk i tidsrummet 08:00 – 18:00, men der kan i visse tilfælde også forekomme vagter i aftentimerne. Der vil være weekendarbejde ca. hver 2 eller 3 uge.

Opstart – hurtigst muligt

Om dig

Du er robust og i nogenlunde form, da der bliver gået nogle kilometer i kuperet terræn og i alt slags vejr. Derudover udstråler du en naturlig autoritet, ro og selvsikkerhed. Som er vigtigt i forhold til at kunne arbejde med alle slags hunde. Det er meget vigtigt at du er tryg ved alle typer hunde.

Du er desuden serviceminded og nyder at arbejde både alene og sammen med kollegaer.

Du har måske erfaring med hunde dog ikke et krav, da du vil blive lært grundigt op. 

Da vi har med levende dyr at gøre er mødestabilitet ikke alene værdsat, men også en forudsætning for at bestride jobbet, derudover vægter vi ærlighed og engagement rigtig højt.

Du har kørekort til almindelig personbil

Om os

Vi er et lille team på 4 faste medarbejder og 2 ungarbejdere, som brænder for det de laver og dette forventer vi også af vores kommende kollega. Vi er selv hundenørder og er ivrige efter at lære så meget nyt som muligt, du vil derfor klart få mest ud af stillingen, hvis du er nysgerrig og lærevillig. For os er jobbet en livsstil og en passion og det er i et vist omfang nok også nødvendigt at du har/får det sådan for at trives i stillingen.

Vi er en lille virksomhed med mange aktiviteter og dagene kan således hurtig ændre sig, derfor er det en fordel at være lidt fleksibel omkring vagtplanen, om end vi selvfølgelig forsøger at holde den så fast som muligt.

Hvis du har en eller flere af følgende kvalifikationer kan der blive tale om en fuldtidsstilling hurtigere:

·         Administrative opgaver/bogføring

·         Hundefrisør

·         Hundefysioterapeut

·         Hundeosteopat

·         Hundemassør

·         Hundetræner

·         Adfærdsterapeut

·         Markedsføring

Hvis ovenstående lyder som noget for dig er du velkommen til at sende en ansøgning, samt et cv med billede. For spørgsmål er du velkommen til at kontakte indehaver René Jürgensen på tel. 29611922 el. på mail: rj@secashundecenter.dk

Log ind