Sct. Hans Skole søger pr. 1. februar 2026 en ny skolepædagog til en fast stilling på 37 timer pr. uge. Du bliver skolepædagog for en 1. klasse, og dine arbejdsopgaver vil primært være på egen afdeling.
Om osSct. Hans Skole er en stor byskole fordelt på 3 etager beliggende i Skibhuskvarteret. Skolen er 3-sporet og har et elevtal på ca. 730, hvoraf 320 også går i SFO/SFO2. Vi samarbejder i årgangsteams, og arbejdstiden vil både være i undervisnings- og fritidsdel.
Skolens vision er at udvikle livsduelige, kreative og internationalt orienterede børn og unge gennem vores 3 dimensioner: Sundhedsdimensionen, den kreative/innovative dimension og den internationale dimension. I SFO’en arbejdes der desuden med de 6 læreplanstemaer og Odense Kommunes vision: Sammen om mangfoldig fritid.
Om digVi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog
- Er velformuleret i skrift og tale
- Prioriterer det gode samarbejde både med børn, forældre og kolleger
- Er fleksibel og ansvarsbevidst
- Arbejder inkluderende, vægter fællesskabet og den gode relation
- Kan planlægge og udføre undervisningsforløb på egen hånd og i forbindelse med co- teaching
- Har erfaring som skolepædagog og arbejder bevidst med klasserumsledelse
- Har interesse i pædagogisk udviklingsarbejde
- Er kreativ og har erfaring indenfor musik – du skal kunne mestre et instrument f.eks. guitar
- Kan bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag.
- Er mødestabil
Vi tilbyderVi tilbyder dig at arbejde på en skole, hvor:
- Faglighed prioriteres højt og tværfaglighed ses som en styrke
- Børnemiljøet hele tiden udvikles
- Arbejdsmiljøet prioriteres højt.
Hvis du tidligere har arbejdet fokuseret med børns sprogudvikling, ser vi det som en fordel.
Løn- og ansættelsesforholdLøn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Bupl.
Vil du vide mere?Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder af børnemiljøet Anni Biller Due telefon 61 34 51 39 eller mail: anbj@odense.dk. Yderligere information om Sct. Hans Skole findes på
vores hjemmeside.
Det praktiskeAnsøgningsfristen er den 18. december 2025. Ansættelsessamtaler finder sted løbende.
Søg stillingen via
Odense Kommunes hjemmeside.