ScanPeople søger måletekniker til kvalitetsafdeling hos produktionsvirksomhed i Nordsjælland

fuldtid
ScanPeople søger måletekniker til kvalitetsafdeling hos produktionsvirksomhed i Nordsjælland
  • SCANPEOPLE ApS
  • Oldenvej 2, 3490 Kvistgård

ScanPeople søger en kvalitetsbevidst og fagligt engageret måletekniker til en international produktionsvirksomhed i Nordsjælland. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor præcision og kvalitet er nøgleord, og hvor din indsats gør en forskel i produktionen af verdensklasseprodukter med stor betydning for menneskers liv og sikkerhed. Stillingen er et try & hire-forløb.

PROFIL:

Du bliver en del af kvalitetsafdelingen i en moderne produktionsvirksomhed med speciale i keramiske komponenter med piezoelektriske egenskaber. Som måletekniker får du en alsidig rolle med stor berøringsflade i organisationen og en høj grad af fagligt ansvar. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Slutkontrol og mellemkontrol af produkter

  • Gennemførelse og dokumentation af målinger i henhold til ISO 9001

  • Betjening, vedligeholdelse og klargøring af måleudstyr og instrumenter

  • Udarbejdelse af måleprogrammer og opstillinger

  • Analyse af måledata og support til produktionen

  • Aktiv deltagelse i udvikling og automatisering af nye målemetoder

  • Undervisning af kolleger i korrekt brug af målemetoder

  • Deltagelse i daglige tavlemøder og løbende forbedringsinitiativer via Lean og 6S

  • Dokumentationsopgaver og vedligeholdelse af kvalitetsdatabasen

  • Bidrag til forbedring og vedligeholdelse af EGA-plan

Du får samtidig en vigtig rolle i at sikre, at alle retningslinjer i kvalitetssystemet bliver fulgt, og i at bidrage til en konstruktiv kommunikation på tværs af afdelinger og faggrænser.

PERSONLIG PROFIL:

Vi forestiller os, at du har en teknisk eller håndværksmæssig baggrund og minimum 3–6 års erfaring med måleteknik og kvalitetskontrol. Derudover lægger vi vægt på følgende personlige og faglige kompetencer:

  • Du arbejder struktureret, omhyggeligt og har stor forståelse for præcisionsmålinger

  • Du er initiativrig, nysgerrig og trives med løbende forbedringer

  • Du har gode samarbejdsevner og kommunikerer ubesværet med både produktion og ledelse

  • Du har evnen til at analysere og evaluere måledata

  • Du kan undervise kollegaer og formidle tekniske sammenhænge

  • Du er vant til at arbejde med dokumentation og kender til ISO 9001

  • Du har kendskab til MS Office – især Excel

  • Du taler og skriver dansk - engelsk er en fordel (da virksomheden har over 18 nationaliteter)

Virksomheden tilbyder: 

Du bliver en del af et kompetent og velfungerende team på 8 medarbejdere i kvalitetsafdelingen. Der er en stærk faglig kultur og fokus på trivsel, kvalitet og samarbejde. Du tilbydes:

  • Et selvstændigt og udviklende job med stor indflydelse

  • Et godt fysisk arbejdsmiljø og fokus på EGA

  • En uformel og venskabelig omgangstone

  • Løn efter kvalifikationer og pensionsordning

  • Fleksibel arbejdstid og plads til balance mellem arbejde og fritid

Virksomheden er beliggende i Kvistgård og er i vækst. Her produceres keramiske komponenter med piezoelektriske egenskaber, der anvendes i eksempelvis medicinsk udstyr, sonar og pacemakere – produkter hvor kvalitet og præcision er altafgørende.

 

Søg stillingen:

Klik på "Søg Stilling" og vælg derefter "Opret Bruger" eller "Log ind."

Vi afholder løbende samtaler. Bemærk venligst, at stillingen vil blive fjernet, når den rette kandidat er fundet og at vores jobannoncer automatisk genpubliceres flere gange i løbet af annonceringsperioden.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

UDFORSK VORES AKTUELLE JOBMULIGHEDER
Vi har altid flere spændende muligheder – både faste stillinger og vikariater – som du kan finde her: https://www.scanpeople.dk/ledige-stillinger/

 

Om ScanPeople:

ScanPeople er specialister i rekruttering og vikarassistance inden for teknik, produktion, logistik, laboratorie og administration. Vi er en del af Scanavo Gruppen og har mange års erfaring med at finde det rette match mellem virksomhed og kandidat. Hos os er kvalitet, dialog og nærvær i fokus – og vi brænder for at hjælpe både kandidater og virksomheder med at opnå deres mål.

Log ind