Huset Nyholm er vores døgnafdeling, hvor børn kan bo i kortere eller længere tid.
Huset Wibrandtsvej er et forebyggelseshus der tilbyder støtteophold, familiebehandling, praktisk pædagogisk støtte i hjemmet, og støttet/overvåget samvær. Om tilbuddet Huset Nyholm ligger på Kjærstrupvej 56 i Valby (det tidligere Frederiksholm).
Huset Wibrandtsvej er en afdeling under Nyholm og ligger på Wibrandtsvej 102 på Amager.
Vi er forankret i Center for Børn og Unge under Socialforvaltningen.
Om stillingen Samværsopgaven tager udgangspunkt i systematisk familiearbejde, der sikrer barnets trivsel og udvikling og styrker forældrenes kompetencer som omsorgsgivere, så familien får bedre forudsætninger for at være sammen. Vi arbejder sammen med forældrene for at opnå hensigtsmæssige omsorgsstrategier og hjælpe med til at løse opgaverne som forældre. Formålet med indsatsen er at sikre, at barn/børn og forældre får gode samvær.
Indsats og arbejdsopgaver Samværsopgaven kan foregå forskellige steder. I og omkring forældrenes hjem, på Nyholm, ude i civilsamfundet eller i vores samværslokaler på Valbyholm 17.
Vi er optaget af at være kreative i opgaveløsningen, så vi tilbyder en samværsindsats, der imødekommer myndigheds krav og med respekt for forældrenes egen forståelse for deres udfordringer og behov. Vi har fokus på forældrenes evner og ressourcer til selvstændigt, at kunne varetage det fulde ansvar og omsorgen for deres børn.
Faglig tilgang og metode Det socialpædagogiske arbejde gribes an ud fra de bærende principper, der allerede gør sig gældende på Nyholm. Vi tager udgangspunkt i Pär Nygrens omsorgsbegreb, hvor barnet ses som et unikt og handlende individ, der i samspil med voksne omsorgspersoner skal have dækket sine behov ift. såvel behovsomsorg, udviklingsomsorg og opdragelsesomsorg. Arbejdet med barnet anskues desuden ud fra fire faglige principper: Et helhedssyn, et subjektsyn, et åbenheds- og tydelighedssyn og et udviklingssyn.
I vurderingen af din ansøgning, lægger vi blandt andet vægt på - erfaring i at arbejde med principperne bag mentalisering, Signs of Safety, den løsningsfokuserede samtale, konflikthåndtering og netværkssamarbejde
- erfaring med konfliktnedtrappende metoder herunder Low Arousal m.fl.
- erfaring i at arbejde med familier, herunder fokus på hverdagsrutiner, aktiviteter og barnets omskiftelige tilværelse
- at du kan arbejde i weekender (hver 2.) og er fleksibel i forhold til at afholde samvær i familien, når behovet er der, hvilket kan betyde flere sene eftermiddage eller tidligere morgener
- fleksibilitet og selvstændighed i forhold til planlægning af egen arbejdstid
Om dig Vi forventer, at du
- er uddannet pædagog eller lignende
- har solidt fokus på de forskellige dimensioner af omsorg
- har almindeligt kørekort
- er god til at samarbejde og ser forskellighed og mangfoldighed i kollegagruppen som en styrke
- er god til at tage ansvar, finde løsninger og handle uanset hvilken udfordring, du står over for
Ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer om ugen med løn efter overenskomst, kvalifikationer og erfaring og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. november 2025 eller snarest derefter.
Mere infromation Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos afdelingsleder Kenneth Lauritsen på 22 10 38 96 og samværskoordinator Camilla Bruun Jessen på 23 72 70 58.
Søg via linket senest fredag den 12. september 2025 Samtalerne finder sted fredag den 26. september.