Samsøgades Skole søger skolepædagog til SFO

fuldtid
Samsøgades Skole søger skolepædagog til SFO
  • Aarhus Kommune
  • 8000 Aarhus C

Vi søger en uddannet pædagog pr. 1. august 2025 eller snarest muligt - til en fast stilling på 37 timer ugentligt.
Opgaven består i at deltage fuldt ud i SFO’ens virke med de fritidspædagogiske opgaver der hører til, samt at indgå i undervisningen hovedsageligt på 1. årgang, som årgangspædagog. De fleste timer som co-teacher i undervisningen.

 Du skal have lyst til:

  • Med udgangspunkt i dine egne kompetencer at udfordre, lege og motivere i de aktiviteter vi tilbyder i SFO’en
  • At skabe trivsel for børn, så de bliver glade for at gå i SFO og skole og får lyst til at lære mere
  • At skabe helhed og sammenhæng for det enkelte barn i dets hverdag
  • At bidrage til skolens tydelighed ud i lokalområdet
  • At indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde for at skabe helhed og sammenhæng i børnenes dag på skolen
  • At skabe et godt skole- hjemsamarbejde ved at inddrage forældrene i skolens hverdag gennem en tydelig kommunikation

Du bliver en del af et årgangsteam bestående af tre pædagoger og seks lærere. Årgangen har tre klasser. 

Vi forventer at:

  • Du har kompetence til at medskabe og medudvikle fællesskaber for børnene på skolen, der tager højde for deres forskelligheder
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger og at mulighederne bliver omsat til handlinger
  • Du har erfaring med aldersgruppen 5-10 år
  • Du har viden om arbejdet i en SFO og indskoling
  • Du er en kvalificeret samarbejdspartner med fokus på børns trivsel og læring
  • Du kan lede en gruppe børn sikkert gennem aktiviteter og undervisning
  • Du har mod på at tage ansvar og styring i forhold til dine ansvarsområder

Det vil være godt, hvis:

  • Du har mod på opgaver ud over de pædagogiske – f.eks. at du har en fremtidig AMR, TR eller koordinator gemt i dig 
  • Du har stor interesse for fritidspædagogikken i en skolefokuseret hverdag
  • Du har interesse i og tænker gerne i forskellige udendørs aktiviteter i det daglige
  • Du er energisk og kreativ

Vi kan tilbyde:

  • kollegial faglig sparring
  • kollegialt samarbejde med både pædagoger og lærere samt andet personale tilknyttet Samsøgades Skole og SFO
  • faglig og personlig udvikling gennem det daglige arbejde

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen er betinget af en tilfredsstillende straffeattest og en anmærkningsfri børneattest.

Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om os på  Samsøgades Skole
Du er også velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ture Schmelling på tusc@aarhus.dk

Ansøgning
Ansøgning og bilag sendes via funktionen ’Ansøg’.
Ansøgningsfrist 27. 6. 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i 30. 6. 2025.

Om os
SFO’en er aldersintegreret og funktionsopdelt og har ca. 190 børn.
Samsøgades Skole er en mangfoldig midtbyskole med 500 glade, dejlige børn. 
Vi har et tæt samarbejde med forældre, dagtilbud, klubben og det øvrige lokaldistrikt.
Som ansat i Aarhus Kommune, Børn og Unge, bliver du en del af et ambitiøst og innovativt samarbejde, der sætter barnet i centrum, og som har et 0-18 års perspektiv. Aarhus Kommunes skoler har fokus på kvalitet, trivsel, effekt og tidlig indsats og går forrest, når det gælder nytænkning og digitalisering. 

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Log ind