Sammen i bevægelse – som socialfaglig jobrådgiver i en indsats under forandring

fuldtid
Sammen i bevægelse – som socialfaglig jobrådgiver i en indsats under forandring
  • Roskilde kommune
  • Rådhusbuen 3, 4000 Roskilde
Vil du være med til at skabe nye veje for borgere, der har brug for støtte til mere end blot at finde et job? Og har du lyst til at bringe din faglighed i spil i et jobcenter, hvor vi forandrer os indefra? Så er du måske vores nye kollega i Dagpenge & Job i Roskilde Kommune.

Hvem er vi?
Vi er Dagpenge & Job – en del af Jobcenter Roskilde. Vi arbejder med flere målgrupper, og stillingen her er rettet mod borgere, der er:

  • Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år
  • Fleksjobvisiterede
  • Borgere i ressourceforløb
Fælles for dem er, at de står i komplekse livssituationer, hvor ledighed kun er én del af billedet. Derfor kræver det socialfaglighed, relationelt arbejde og koordinerede indsatser at hjælpe dem videre.

Vi er en erfaren og engageret gruppe af rådgivere, der arbejder tæt sammen og har fokus på både kvalitet, progression og trivsel. Vi lægger vægt på faglig sparring, kollegialt fællesskab og en arbejdsform, hvor vi hjælper hinanden og deler ansvar.

Hvad lægger vi vægt på?
Vi søger dig, som har en professionel tilgang og hjertet med i opgaven. Du er/har:

  • Uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Erfaring med en eller flere af målgrupperne – eller motivation for at opbygge den
  • Struktureret, selvstændig og kan reflektere
  • Erfaring med at bevare overblikket i komplekse sager
  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner
  • Trives med både borgerdialog og myndighedsansvar
  • Bidrager til et positivt og udviklingsorienteret arbejdsmiljø
Hvad står vi midt i?
I Roskilde Kommune står vi midt i en bevægelse. Med den kommende beskæftigelsesreform som afsæt har vi sat os for at nytænke vores tilgang til både borgere og opgaver.

Vi arbejder målrettet på at blive:

  • Endnu mere borger- og virksomhedsnære
  • Endnu bedre til at samarbejde med øvrige fagområder og civilsamfundet
  • Endnu skarpere i brugen af digitalisering og kunstig intelligens som faglige værktøjer
Derfor deltager vi blandt andet efter sommerferien – sammen med et andet jobcenter – i et udviklingsforløb med fokus på:

  • Refleksiv praksis og løbende faglig udvikling
  • En fælles forståelse af beskæftigelsesfaglighed
  • En ny myndighedsrolle, hvor relationen, det virksomhedsrettede og dialogen med borgeren er central
  • Du bliver en del af dette fælles udviklingsarbejde – og vil få mulighed for at præge både retningen og praksis i dagligdagen.
Hvad tilbyder vi?

  • En fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. september 2025 eller snarest muligt
  • Et fagligt ambitiøst og udviklingsorienteret miljø med gode kollegaer
  • En hverdag med faglig sparring, høj grad af ansvar og fleksibilitet
  • En arbejdsplads, hvor forandring sker i fællesskab og med afsæt i praksis
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst og med mulighed for individuel forhandling efter principperne i Ny Løn.
Straffeattest skal forevises ved ansættelse.

Arbejdssted:
Jobcenter Roskilde, Rådhusbuen 3, 4000 Roskilde .

Sådan søger du
Send din ansøgning og relevante bilag (CV, uddannelsesbevis mv.) senest den 3. juli 2025 kl. 12.00.

Samtaler afholdes den 8. juli 2025.
Du må forvente, at vi indhenter referencer, hvis du tilbydes stillingen.

Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte:
Leder af Dagpenge & Job Flemming Lyhne Nielsen på mail: flemmingln@roskilde.dk

Log ind